9. April Østjylland
Klik på billederne og du får dem i stor størrelse
Politimesteren skriver til folket i Aarhus den 9. april 1940 i Aarhus Stiftstidende.
Lidt af forsiden fra POLITIKKEN den 9. april 1940.
Forsiden af ”FRIT DANMARK” i den engelske udgave. Avisen blev udgivet til danskere i England under besættelsen. Det første nummer af bladet udkom mandag den 16. december 1940 og det sidste den 29. juni 1945. Privat samling.
Sigvald Ejsing om
“Det Danske Rigspoliti’s udvikling”.
“Politiets styrke udgjorde pr. 1. april 1938 – ved Rigspolitiets oprettelse – i alt 3211 mand (ordens- og kriminalpoliti). Ligeledes i 1938, den 29. april, blev der med henblik på en krigssituation lovgivet om, at enhver ikke-indkaldt værnepligtig om fornøden kunne pålægges at gennemgå et kursus af en uges varighed for at kunne bistå bl. a. politiet med de ekstraordinære civile beskyttelsesopgaver: Mørklægning og luftværnstilstand. Dette hjælpepoliti uden selvstændige politibeføjelser kaldtes CB’ere i folkemunde “føl”. Inden den 11. april 1940 indkaldtes ca. 6000 mand alene til politiet.
Under besættelsen blev den egentlige politistyrke, som normalt gennemgik en 20-ugers uddannelse, udvidet med to nye typer af politibetjente: Se honorarlønnede og reservepolitibetjentene. Denne vækst faldt i altovervejende grad inden for ordenspolitiet.
Fra 1940 til 1942 blev ansat i alt ca. 1600 honorarlønnede politibetjente, heraf langt størstedelen i perioden op til 1. februar 1941, da stillingerne blev normeret til faste stillinger. De honorarlønnede gennemgik indledningsvis et kortvarigt kursus, som senere blev suppleret med den egentlige politiuddannelse.
Efter august 1942 forcerede antallet af ansættelser ved politiet. I denne forbindelse blev skabt begrebet reservepolitibetjent, af hvilke der blev ansat omkring 4000 i tiden mellem 1942 og 1944, Stillingerne var midlertidige; opsigelsesvarslet på blot 14 dage. Ligeledes var der slækket på ansættelseskravene. Til eksempel skulle ansøgerne ikke aflægge nogen psykoteknisk, ej heller møde for bedømmelses kommissionen. Hertil kom at dette personale havde pligt til at lade sig kasernere efter rigspolitichefens nærmere bestemmelse. Reservepolitibetjentene deltog alene i et 3-ugers kursus på Politiskolen, inden de ansattes til at varetage de bevogtningsopgaver, de var bleven ansat med direkte henblik på – bl.a. kystbevogtning og jernbanebevogtning.
I 1939/40 var politistyrken på i alt 3502 mand. Heraf tilhørte 737 mand kriminalpolitiet.
I 1941 var politistyrken vokset til 5289 mand. Heraf tilhørte 837 mand kriminalpolitiet.
I 1943 var politistyrken vokset til 8720 mand. Heraf tilhørte 1159 mand kriminalpolitiet.
Samarbejdet.
Den 9. april 1940 udsendte justitsministeren en meddelelse til politiets ledere om politiets opgave under tysk besættelse af Danmark. Dette påbud ligger i direkte forlængelse af kongens, og statsministerens kendte proklamation af samme dato vedrørende befolkningens forventede holdning: Ro og orden må præge landet, Justitsministeren skrev: “ Tyskland har i øjeblikket besat dele af Danmark. I den anledning skal jeg anmode de danske politimyndigheder om, når det ønskes, at træde i forbindelse med de besættende tyske myndigheder og samarbejde med disse. I øvrigt påhviler det politimyndighederne som hidtil at sørge for opretholdelse af ro og orden i landet”.
Dette samarbejde kunne i den efterfølgende periode antage en række forskelligartede former – være af afvekslende intensitet – og bygge på en mere eller mindre bogstavret og loyal læsning af regeringens direktiver.
Dansk politi blev udkommanderet til ordensopretholdelse i forbindelse med nazistiske massemøder; og dansk politi måtte løse opgaver om beruselse og offentlig uorden sammen med det tyske militærpoliti, feldgendarmeriet, ved sammenstød mellem danskere og tyskere.
Der oprettedes en kystbevogtning med det formål at hindre illegal ind- og udrejse; og politiet blev pålagt at deltage i anholdelse og ind transport af danske kommunister.
Efterhånden som sabotagen udviklede sig fra individuelle handlinger, der betragtedes som hærværk, til organiserede, kollektive aktioner blev der fra politiets på regeringens krav indledt en sabotagebekæmpelse – i form af sabotagevagt og i form af jernbanebevogtning.
Endelig kan nævnes, at dansk politi kunne risikere at skulle indfange allierede faldskærmsagenter.
Som kontaktmand deltog jeg 12-3 møder i Politihistorisk Selskab, hvor jeg fik lejlighed til personlige samtaler med Henning Koch og Henrik Stevnsborg, som havde stor betydning for mig. Efter at jeg havde afsluttet min indsamling af beretningerne vågnede interessen for at søge yderligere oplysninger om besættelsestiden i Frederikshavn/Skagen ved at gennemgå politiets journaler, anholdelsesprotokoller samt politirapporter. Det gav mig mulighed for efterfølgende at afprøve politifolkenes hukommelse. Jeg fik mange suplerende og værdifulde oplysninger til en del af rapporterne. Vinteren 1943 var jeg genindkaldt som soldat med tjeneste i Fåborg. Foråret 1943 søgte jeg i lighed med flere soldaterkammerater ind som reservepolitibetjent. Jeg blev ansat den 9. juni 1943. Var på politiskole i København i 3 uger. Det skolehold, som jeg var på, blev først i juli måned sendt på den nyoprettede politikaserne i Skive. Det drejede sig om 2 delinger, der blev uddannet i udrykningstjeneste. Den 20. august samme år blev begge delinger sendt til Odense. Jeg oplevede nogle anstrengende og begivenhedsrige dage under folkeopstanden i dagene op til den 29. august 1943.
Den 20. marts 1944 blev jeg stationeret i Frederikshavn og kom til at gøre tjeneste ved jernbanebevogtningen. I kortere perioder kom jeg til at gøre tjeneste på politistationen i Frederikshavn frem til den 19. september 1944. I de første 3 måneder i 1940 havde politiet i politikreds 51 -Frederikshavn/Skagen – behandlet en del spionagesager, hvor der var spioneret til fordel for Tyskland. Nogle personer blev forflyttet af militære grunde.
Den 9. april 1940.
Flere af de politifolk, der senere kom til at gøre tjeneste i Frederikshavn, var den 9. april 1940 indkaldt til militærtjeneste forskellige steder i Danmark. Jeg var soldat ved 2. regiments kanonkompagni i Haderslev og deltog i kampene her, Min stuekammerat faldt bag en maskinkanon, regimentet havde flere faldne og sårede.
Brev fra Sigvald Ejsings private arkiv.
I dagbladet Politikken fra den 9. april 1940 fortæller disse biografannoncer hvad der endnu kunne ses i biograferne. Der kom tysk censur på alt i Danmark.
Avisen Politikken den 9. april 1940.
