Flemming Juncker
Klik på billederne og du får det i stor størrelse
Ovenover ses et telegram, dateret den 27. november 1944. del 1
Ovenover ses et telegram, dateret den 27. november 1944 del 2. Telegrammet var fra Toldstrup der bruger dæknavnet “Corn”, til modtageren der var Flemming Juncker og brugte dæknavnet: “Mandarin”. Privat arkiv.
Flemming Juncker
Flemming Juncker blev aktiv i modstandskampen efter inspiration fra Stig Jensen, som var en barndomsven. Stig Jensen var en nær ven af familien og Stig boede i Sorø, det samme gjorde Flemming dengang.
En dag i 1941 kom Stig til Randers og ville gerne snakke med Flemming om etablering af en nedkastningsplads i nærheden af Overgaard ved Mariager Fjord. Flemming Juncker sagde det kunne ikke lade gøre fordi tyskerne havde et luftværnsbatteri i nærheden. Og på den måde faldt valget på Trinderup Hede.
Første nedkastning på Trinderup Hede var den 11. marts 1943. Den nat blev der nedkastet 6 containere og en faldskærmsagent. Forinden var der megen planlægning og Stig Jensen havde forberedt Flemming om S.O.E. i London og om Commander Hollingworth.
S.O.E. havde folk i Stockholm som først skulle kontaktes. Det med at rejse til Sverige fra Danmark under besættelsen kunne for de fleste være umuligt, medmindre man havde et vigtigt ærinde. Det havde Juncker og fik et visum hos Gestapo, fordi han skulle til Sverige med en patentansøgning.
Juncker fik kontakt med Ronald Turnbull, som var legationssekretær i den engelske legation i Stockholm sammen med Ebbe Munck. De mange indledende undersøgelser til nedkastninger på Trinderup Hede blev planlagt ved flere møder.
Om de første nedkastninger på Trinderup Hede er der også uenighed om i de forskellige bøger. Men i nedkastningsregistranterne i Toldstrups pladsbøger står der den 11-3-43 hvor nedkastningspladsen blev brugt første gang af Hvidstengruppen og det gruppens første våbenmodtagelse.
Om etablering af en våbenmodtagegruppe havde Juncker foreslået læge Thorup Pedersen i Randers at etablere kontakt til Marius Fiil til at klare transporterne fra de 3 nedkastningspladser omkring Hvidsten.
Marius Fiil havde en lille vogn som var hestetrukket. Den brugte han når han kørte omkring på egnen for at opkøbe antikviteter som også i dag 2013 pryder væggene på den flotte dejlige Hvidsten kro hvor jeg som uddannet kok, nu sidder og bliver helt lækker sulten ved tanken om Hvidsten kro og kroens specialitet den luftige lækre æggekage, som jeg spiste med særdeles velbehag i sommer.
Nu er vi tilbage 1943 igen.
Vi anså det som helt oplagt at det var Marius der skulle danne en modtagegruppe, Marius havde bilen og den legendariske dansksindede krofatter kendte alle folk på egnen.
Gruppen blev dannet og blev en særdeles effektiv gruppe. Som nogle skriver – nok for effektive!
Som tidligere skrevet var den første nedkastning den 11. marts 1943 og om de modtog 7 eller 8 nedkastninger er jeg lidt usikker på ifølge Toldstrups Pladsbøger. Men her er jeg helt sikker på at der er en specialist der skriver til mig.
Alle danskere ved nu, hvor ulykkeligt det endte for Hvidstengruppen, familien, børn og hele egnen.
Jeg fandt en ny mand det var toldassistent Anton Jensen og hans første dæknavn var Toldstrup. Han fik naturligvis dæknavnet ”Toldstrup” fordi han var Toldassistent. Siden brugte Toldstrup dæknavne som Fn1. i forbindelse med Sveriges ruterne/transporterne, senere blev dæknavnet Corn, Jens, Terkildsen, Støvring, Fætter og måske flere dæknavne som ikke kendes til.
I en Tv udsendelse bliver Flemming Juncker spurgt om Toldstrup kan betegnes som en af de mest effektive nedkastningschefer i Europa og Juncker svarer: ”Han er i hvert fald blandt de allerbedste, men hvem kan være dommer i den sag, det ved jeg ikke”
Flemming Juncker rejste altid rundt. Der var mange kontakter der skulle plejes og et kæmpe apparat af en modstandsbevægelse som skulle opbygges og organiseres.
Det første varsel om at Gestapo var på sporet af Juncker fik han fra Muus i februar 1944.
I marts måtte Juncker konstatere at Gestapo var efter ham. Juncker havde haft et hotelophold i Randers og på Overgaard havde Gestapo også banket på døren. Og så den 17. april 1944 var det vel lige ved at gå galt.
Lederne skulle holde et møde i en lejlighed på Søndre Ringgade nr. 1 i Aarhus. I lejligheden var Vagn Bennike, Toldstrup og Juncker. Toldstup skulle ud i byen for at telefonere til København på Jyllands-Postens private linje som stod til vores frie brug. Og så kommer den historie som står skrevet i alle bøger om Toldstups snedige bedrift som redede os alle fra Gestapos:
”Da Toldstrup kom tilbage, så han, at der holdt nogle Gestapo-folk i bil foran Søndre Ringgade nr. 1. Han for hen til en telefonkiosk, men han havde ingen småpenge til telefonen. Han fik imidlertid forklaret central-damen, at det gjaldt liv og død, så hun gav ham forbindelsen. Han forklarede os at Gestapo havde omringet bygningen fortil og det var nu vi skulle ud. Vi havde medbragt nogle få papirer, som vi anbragte i forskellige bøger på boghylden. Oberstløjtnant Bennike hoppede først ud fra køkkenvinduet ned på et halvtag. Derfra hoppede han ned i gården og kom ud ad porten, der vendte mod syd i ejendommen. Efter ham hoppede jeg ned på halvtaget og fortsatte videre ud ad porten og slap fri fra Gestapo”
Resten af denne flugt kender du måske ellers kan du finde hele historien i bogen ” Men morsomt har det været” af Flemming Juncker.
Kort tid efter den episode i Aarhus med Gestapo var det nødvendigt for Juncker at flygte til Sverige. Juncker tog det åbenbart ganske typisk med ro og rejste til et par byer i Danmark blandt andet til København, Flemming havde en del sager at få afsluttet inden flugten.
Til Sverige kom Juncker dog og videre til London, hvor han hurtigt blev optaget i den engelske faldskærms-organisations hovedkvarter, S.O.E. Her ledede Juncker de engelske nedkastninger af våben og ammunition til Danmark.
Juncker fortæller: Jeg kan roligt sige, at der ikke foregik en aktion fra S.O.E.s hovedkvarter vedrørende Danmark, uden at vi var blevet spurgt, og at de havde godkendt planen.
Hver dag gennemgik vi hvad der var sket i løbet af natten, og hvad der skulle ske den næste dag. Alle hemmelige dokumenter havde vi adgang til. Jeg afgav dagligt rapporter om efterretningstjenesten og jeg tog ofte rundt til de mange forskellige flyvepladser i England.
Jeg kunne forestille mig at Juncker ofte kom på flyvepladsen Tempsford som der er et link på her:
http://www.tempsford.20m.com/home.html
En del af det gods der skulle nedkastes over Danmark blev pakket i Tempsford og nedkastet i Danmark samt de øvrige europæiske lande. Juncker instruerede piloterne om de danske geografiske lokaliteter og informerede om tyskernes placering af antiluftskyts i Danmark, så piloterne kunne finde de mest ideelle flyveruter.
Undergrundshæren i Danmarks kommandoforhold blev aftalt mellem Frihedsrådet og SHAEF og det blev efter de allieredes ønsker. Så de kommende sabotager, og navnlig jernbanesabotager blev afstemt efter de allieredes ønsker.
Danmark blev opdelt i seks regioner og Vendsyssel hørte til under Region 1, Nordjylland. Toldstrup blev nedkastningschef for region 1, Nordjylland.
Toldstrup havnede i en dyb konflikt med Vagn Bennike som jeg kun kommer meget lidt ind på her. I får senere i form af nogle citater fra deres brevkorrespondance.
Vedrørende denne konflikt mellem Toldstrup og Bennike, var Juncker med til at sætte en stopper for konflikten på overfladen. Men konflikten gav dybe ekkoer helt ned til gruppelederne og modstandsgrupperne i nogle af distrikterne i Jylland.
I sensommeren 1944 var der kun Norge og Danmark tilbage af lande, der blev forsynet med nedkastninger, og i de kommende måneder i et utroligt tempo og nu også med amerikansk bistand.
Ifølge Dr. phil. Jørgen Hæstrup som har opgjort nedkastningerne fra 4. august 1944 til befrielsen i maj således:
Måned Antal containere Tons
August 1944 116 11
September 384 39
Oktober 234 24
November 845 87
December 274 29
Januar 1945 12 1
Februar 691 72
Marts 1.340 141
April 2.349 251
1 alt 6.245 655
Jylland modtog ca. 3.800 containere og tallet for Vendsyssel må du lige vente med, jeg skal lige have købt nogle nye batterier til min lommeregner.
Pernille den 21-12-2016
