Frøslevlejren og KZ.
Klik på billederne og du får dem i stor størrelse
Venligst udlånt af Lars Røjel.
De kom hjem. Avisudklippet er fra Vendsyssel tidende den 7. maj 1945. Privat arkiv.
FRØSLEV OG KZ-LEJRE.
Under besættelsen brød den danske samarbejdspolitikken med tyskerne sammen den 28. august 1943, og nu begyndte modstanden mod tyskerne at tage til med illegale blade og skrifter som længe havde udviklet sig, men også sabotager og våbennedkastninger forøgedes væsentligt. Det betød, at den tyske besættelsesmagt indførte lange fængselsstraffe og dødsstraf for alle former for modstandstandsarbejde samt anden illegal virksomhed.
Da den tyske besættelsesmagt i efteråret 1943 deporterede et stigende antal danskere til tugthuse og koncentrationslejre i Tyskland, protesterede de danske myndigheder et utal af gange, men forgæves. Under en forhandling med besættelsesmagten i januar 1944 foreslog man fra dansk side, at der blev opført en interneringslejr på dansk grund.
Formålet var at forhindre deportationer til Tyskland. De danske myndigheder, som betalte for opførelsen og driften af lejren, forsøgte yderligere at opnå tilsagn om, at allerede deporterede skulle føres tilbage til denne lejr. Dette så besættelsesmagten positivt på, dog med undtagelse af jøderne, som var blevet deporteret i oktober 1943. I marts 1944 vedtog departementschefstyret at opføre en interneringslejr i Danmark tæt ved grænsen til Tyskland for at forhindre deportationer til tyske kz-lejre, og det blev Frøslevlejren.
Den 13. august 1944 ankom de første 750 fanger til Frøslevlejren. Fangerne kom fra Horserødlejren. Frøslevlejren husede Det tyske Sikkerhedspolitis fanger og chefen i Danmark, SS-Standartenführer und Oberst der Polizei Otto Bovensiepen, lagde retningslinjerne for driften. Lejrens kommandantskab bestod af SS-personale. Det tyske Ordnungspolizei i Danmark stod for lejrledelse. Det danske ønske om en tilbage sendelse af deporterede blev aldrig indfriet.
Følgende tal er med forbehold: Ca. 2900 danske modstandsfolk blev sendt til koncentrationslejre under besættelsen. Heraf døde ca. 240. Da tyskerne opløste det danske politi d. 19. september 1944 blev omkring 1900 danske politifolk sendt til koncentrationslejren Buchenwald. Ca. 80 politifolk døde i lejrene. Grænsegendarmerne var danske grænsevagter, som stod ved den dansk-tyske grænse indtil den 19. september 1944. 141 gendarmer blev den 5. oktober 1944 sendt til tyske koncentrationslejre. Her døde 41. Der blev deporteret ca. 480 danske jøder i oktober 1943, og de blev sendt til Theresienstadt indtil de blev hentet til Sverige i marts 1945.
53 af de danske jøder døde under fangenskabet, de fleste gamle og syge mennesker.
De danske kommunister sad fra 1941 indespærret i den danske Horserød-lejr. Den 29. august 1943 besatte tyskerne lejren, og sendte 150, hvor de 7 var kvinder til koncentrationslejren Stutthof i det nuværende Polen i oktober 1943. 22 døde.
Cirka 450 danskere som tyskerne kaldte asociale under besættelsen blev sendt i koncentrationslejr, anklaget af den tyske besættelsesmagt for at være “asociale”. Gruppen af såkaldte “asociale” var meget blandet. Den bestod bl.a. af danske kriminelle. Ca. 165 døde i lejrene. For danskerne var forholdene bedre i nogle af lejrene og udkommandoerne. I krigens sidste måneder blev de fleste danske fanger kørt til Sverige med de “hvide busser”, hvilket reddede mange menneskeliv. Alligevel døde ca. 600 i fangenskabet.
Tegningerne på hjemmesiden og i bogen er venligst udlånt af Lars Røjel. Tegningerne er fra Kaj Røjels salmebog, som blev brugt i Frøslevlejren.
Kaj Røjel var læge på Odense Amts og By sygehus. Født 16.02.1909 og død 14.12.1995. Kaj Røjel blev indsats i Frøslevlejren for sin modstandsaktivitet.
Jørgen Røjel. En anden kendt meget aktiv modstandsmand i Røjel familien var lægen Jørgen Røjel. Dæknavn(e): Ingeniør Jørgen Andersen , Jørgen Andersen. Født 22.06.1916 og død 24.04.2007. Jørgen Røjel var gruppeleder og med organisationstilknytning til SOE.
Han var stærkt eftersøgt og flygtede til Sverige. Han blev læge ved Brigaden i Sverige, men forlod denne i august 1944 og vendte tilbage til Danmark, hvor han kom i Holger Danske. Han var aktiv modstandsmand fra 1941 til befrielsen. Han sad i Frøslev under broderens navn. Flygtede fra lejren gemt i en kasse med brødrester. Jørgen Røjel fungerede som livvagt for Ole Lippmann fra april 1945. Udover sabotager deltog han også i jernbanesabotagerne af broerne ved Langå, likvideringer, modtagegrupper, med Ole Geisler ved Hvidstengruppen. Han var med til radiosending og vagt for SOE radiotelegrafister.
Privat egen samling.
Privat egen samling.
Regning/kvittering på indkøb til fødevarepakker til fangerne i en af de tyske KZ-lejre. Privat arkiv.
Fangerne lavede træarbejder eller ringe i Frøslevlejren. Måske der har været lavet mange andre ting, for at få opholdet og frygten på afstand. Sigvald Ejsings private arkiv.
Mogens From, Hirtshals, har udlånt til denne hjemmeside og den kommende bog, faderen, Holger Froms fotoalbum.
Thomas Brink, har udlånt sin morfars, betjent Boll fra Hirtshals, hans “Ankomst kuvert til en KZ-lejr” til hjemmesiden og til den kommende bog.
Fra Frøslevlejren. Venligst udlånt af Lars Røjel.
Fra Frøslev lejren. Venligst udlånt af Lars Røjel.
Fra Frøslev lejren. Venligst udlånt af Lars Røjel.
Fra Frøslev lejren. Venligst udlånt af Lars Røjel.
