Gestapo i Østjylland
Klik på billederne og du får dem i stor størrelse
Hvidstengruppen arresteret, melder denne fjernskriver meddelelse. Jens J. Jensens private arkiv.
Fædrelandet d. 18 november 1940 forsiden
En hilsen til Gestapo i Aalborg.
Fra Vendsyssel tidende. Datoen er ukendt. Privat arkiv.
Oberleutnant Werner Beck var kommandant i Løkken. Begge to skød sig i offiziersmessen i Løkken og de overført fra Furreby kirkegård. Beck blev senere begravet ved Gedhus. Død 6/5-45. Obersturmführer Johan Zehtmayer begik selvmord i Løkken 6/5-45 da han skulle afvæbnes. Tilhørte tidligere SD IV.2.a Sabotage, våben, sprængstof. Birkedal, Irma og Schiöler grupperne. Blev også begravet på Gedhus. Ligger i Gedhus som omkommet 8/5-45. Overført fra Furreby kirkegård.
Fotoerne er udlånt af Hjørring Politis arkiver.
Udsnit fra en rapport. Fra Sigvald Ejsings private arkiv.
Martin Holm fra Silkeborg Bunkermuseum skriver:
“Officererne, der skød sig i officersmessen i Løkken, var Oberleutnant Werner Beck, kommandant i Løkken, og Johan Zehtmeyer. Liget på billedet er formentlig Oberleutnant Werner Beck, i dag begravet på Gedhus (ved Karup), overført fra Furreby Kirkegård. Obersturmführer Johan Zehtmeyer er ligeledes begravet på Gedhus, overført fra Furreby Kirkegård. Han var Kriminalober-sekretär og næstkommanderende i Aalborg og begik som nævnt selvmord i Løkken, da han skulle afvæbnes.”
Martin Holm fortsætter: ”Jeg ville gerne have været en flue på væggen, da Beck og Zehtmeyer var alene i officersmessen. Zehtmeyer var både SS og Gestapo og altså en af de ekstreme, hvorimod Beck var en relativ ung Oberleutnant med en begyndende officerskarriere. Har Zehtmeyer pisket en stemning op og været truende? Eller var Beck virkelig så bindegal, at han også valgte at tage sit eget liv. Ordren om udlevering af disse gestapofolk kom givet fra Silkeborg, og Beck kunne bare efterkomme ordren og dermed ikke gøre noget forkert. Men det sker den 6. maj, og ordrerne om, hvordan man skulle forholde sig i alle tyske lejre i Danmark, blev allerede givet den 5. maj. I alle tyske lejre og kommandoer blev det gjort klart, at der var våbenhvile fra kl. 8 den 5. maj. Tyskerne skulle blive i deres kaserner og bevogte deres våben og udrustning over for plyndringer. De skulle ikke adlyde modstandsbevægelsen eller andre danske myndigheder, men afvente nærmere ordre fra Lindemann i Silkeborg om hjemmarch til grænsen og andre detaljer. Men da de havde overgivet sig til englænderne, var det alene dem eller generalstaben, de skulle adlyde.
For Gestapo blev det befalet, at de kunne søge beskyttelse hos tyske værnemagtsenheder som den i Løkken. Her havde enhver chef pligt til at nedskrive gestapofolkenes navne og føre lister og viderebringe dem til A.O.K. Lindemann i Silkeborg via fjernskriver og siden afvente nærmere ordre. Det er ikke sandt, som skrevet i aviserne dengang, at han ikke ville overgive sig. Beck skulle ikke overgive sig personligt, for det havde den tyske overkommando alle-rede gjort for ham. Han afventede formentlig bare ordre fra sine egne om at gå hjem, nemlig fra generalstaben i Silkeborg. Men pressen har nok ikke kendt til kommandovejen og er løbet med i hysteriet.
Det skete flere steder, at modstandsbevægelsen ville overtage tyske enheder og ka-serner. Og her var ordren helt klar, nemlig at de ikke skulle overlade noget som helst til modstandsbevægelsen. De eneste, der kunne påvirke tyske enheder i de første befrielsesdage, var generalstaben i Silkeborg og englænderne.
Hvis han derimod ikke adlød ordren om at gå hjem, så ville tyskerne selv tage affære og sørge for, at det skete. Englænderne kunne også vælge at angribe eller rydde bulen, men ikke modstandsbevægelsen. Men jeg kan sagtens forstå, hvorfor mod-standsbevægelsen havde lyst til at smide tyskerne ud. Og lige her har vi måske en af årsagerne til, at modstandsfolkene efter krigen blev tavse. De følte sig uden tvivl lidt snydt, da de ikke kunne få deres hævn ved at storme alle kaserner og smide tysk-erne ud. De blev på mange måder nedgjort og stod i anden række, da regnskabets time kom. Og havde jeg risikeret mit liv og levet under jorden i frygt og angst i tre år, så var jeg sgu blevet sur i befrielsesdagene og tiden efter.
Først senere i maj gives ordre fra Silkeborg om, at tyske enheder kan udlevere og overdrage våbenreserver til modstandsbevægelsen. Alle officerer skulle dog beholde deres håndvåben (pistoler). Og det er måske fra en af disse udleveringer af rifler og våben, at Harkengruppen har sikret deres K98 rifler.
Gestapofolkene: Det er klart, at sædet har været varmt under disse gestapofolk, og de har nok slået sig i tøjret og verbalt angrebet Beck for at være illoyal osv. Men måske var Beck selv stærk i troen på Det Tredje Rige, og så havde vi den situation, at han og Zehtmeyer tog deres liv og skød sig i officersmessen. Men den normale adfærd fra en tysk officer som Beck burde have været, at han adlød ordren om at notere deres navne, registrere dem og tilbyde dem hans beskyttelse, indtil nye ordrer nåede frem.” Slutter Martin Holm.
BOLLE OG DE ANDRE STIKKER AF
Frederikshavn den 5. maj 1945. Tidligt om morgen var Bolle i byen, hvor han gav ordre til, at afdelingen skulle tilslutte sig Værnemagten, og Bolle forsvandt ud af Frederikshavn igen. Hoeft var i Bolles afdeling, som også fandtes i Børglum og Hjørring. I Hjørring begik Carl Graefe selvmord. Bolle, Hoeft og andre af Bolles folk gik med værnemagtsafdelinger langs vestkysten til grænsen, hvor de efter forskellige udsagn passerede grænsen ved Sæd. De fleste gestapofolk blev arresteret herhjemme efter, at nogen af dem havde flakket rundt i Danmark for at gemme sig, og Frantz Toft, tolken fra Gestapos Aalborgafdeling, blev anholdt i Nordjylland den 7. maj. Frants Toft blev dømt for statsforbrydelser, friheds- og legemskrænkelser samt manddrab. Sagen kom for retten i Aalborg i januar 1946, og den unge mand fik lovens strengeste straf, dødsdom. Bogen “Fra jernkors til trækors” beretter om Frants Tofts liv og senere død. Rigspolitiets Efterretningstjeneste var muligvis tæt på Fritz Bolle og hans flugt.
Politiet havde i 1948 oplysninger, som fik det franske politi til at forsøge at opspore Bolle i det vestlige Tyskland. Bolle var eftersøgt for forbrydelser i Danmark samt i Frankrig. Han blev aldrig fundet. Nogle slap bort, og andre blev fanget, kom for retten og fik en dom. I Aalborg fik gestapofolkene også deres domme. Var disse domme for små i forhold til de grusomheder, som de forvoldte de danske modstandsfolk? Enhver kan tænke sit!
Dommene i Aalborg blev således: ”Wilhelm Hermann Berndt, Johan Georg Fritz Beck, Willy Otto Döhlemann, Willi Ed-uard Kniest, Walter Georg Julius Thiel, Rudolf Paul Peter Brandt, Poul Walter Gross og Poul Christian Jess bør straffes med fængsel, Berndt i 8 år, hvoraf 2 år 2 måneder anses udstået. Beck i 12 år, hvoraf 3 år 6 måneder anses udstået, Döhlemann 6 år, hvoraf 2 år 7 måneder anses udstået, Kniest livstid, Thiel 7 år, hvoraf 3 år 6 måneder anses udstået, Brandt 4 år, hvoraf 1 år 8 måneder anses udstået, Gross i 4 år, hvoraf 3 år 6 måneder anses udstået, og Jess 6 år, hvoraf 3 år 6 måneder anses udstået.”
Artikel fra ”FRIT DANMARK” i den engelske udgave. Avisen blev, som tidligere beskrevet, udgivet til danskere i England under besættelsen. Det første nummer af bladet udkom mandag den 16. december 1940 og det sidste den 29. juni 1945. Privat samling.
Hvem der har skrevet om Hitler i denne artikel vides ikke. Jeg vil tro den kommer fra et illegalt blad. Den er fundet i et privat arkiv.
Gestapo har igen arresteret. Denne liste er fra “Budstikken” august 1944. Privat samling.
