Gestapo i Vendsyssel

Klik på billederne og du får dem i stor størrelse

Avisudklippet er fra Vendsyssel Tidende den 6. maj 1945. Privat arkiv. DER ER FLERE AVISUDKLIP EFTER TEKSTEN.

DET TYSKE SIKKERHEDSPOLITI.

29. august 1943 blev et vendepunkt i den tyske besættelsespolitik, da den dansk samarbejdspolitik  ophørte, og nu skulle danskerne med brutalitet få at føle, hvem der bestemte. Det tyske sikkerhedspoliti viste nu våben i gaderne og udførte vilkårlig terror på befolkningen, og samtidig blev dansk jurisdiktion (retshåndhævelse) begrænset. Modstandsfolk blev stillet over for tysk politi, krigsret, fængsel, koncentrationslejr, og i værste fald mistede man livet ved henrettelse. De første frihedskæmper henrettet ved skydning.

Sikkerhedspolitiets chef var politioberst Otto Bovensiepen fra SS. Han dikterede terroren i Danmark.  I november 1943 blev SS-Obergruppenführer og politigeneral Günther Pancke udnævnt til chef for det tyske politi i Danmark og for alle SS-enheder i Danmark. Hovedkvarteret for det tyske sikkerhedspoliti var først i Dagmarhus og siden Shellhuset i København. Derudover fandtes der afdelinger i de større danske byer samt lokale grupper i provinsen. Det tyske sikkerhedspoliti var opdelt i afdelinger med hver deres speciale.

GESTAPO.

Er en forkortelse for Geheime Staatspolizei, Det Hemmelige Statspoliti. Gestapo blev oprettet i Preussen af Hermann Gonra, og senere blev der af Heinrich Himler oprettet afdelinger i de tyske delstater i 1936.  Gestapo var opbygget til kamp mod statsfjendtlig virksomhed og frygtet i alle europæiske lande inklusive Tyskland selv. Reinhard Heydrich og Werner Best havde uindskrænket magt og skulle følge Førerens vilje. Fra 1939 blev Gestapo en del af SS-organisationen.

I Danmark havde Gestapo hovedkvarter i Shellhuset. I Århus residerede Gestapo på kollegierne i Universitetsparken, og i Aalborg lagde Højskolehotellet på Boulevarden lokaler til Gestapo. Gestapos afdeling i Aalborg blev oprettet ganske kort tid efter den 29. August 1943, nærmere bestemt den 17. september 1943. Der havde i et stykke tid været to Gestapo-folk på stedet. Det var kriminalinspektør Wilhelm Berndt, der kom i februar, og kriminalsekretær Walter Thie, der kom i juli. De gjorde begge tjeneste hos den tyske konsul Brandtner, og de var underlagt den tyske udenrigstjeneste. I september 1944 voksede Gestapos Aalborgafdeling.

Afdelinger i Hjørring og Frederikshavn kom også til.

I starten af oktober 1944 blev Gestapo i Aalborg betydelig udvidet. Af flere dokumenter fremgår det, at der var over 50 gestapofolk i slutningen af 1944.

Kriminalrat, Hauptsturmführer F. Bolle kom til landet fra Toulouse i Frankrig og med sig havde han ca. 100 mand, mest fra SS. En del af disse blev fordelt til Gestapos øvrige stationer i Aarhus, Kolding, Odense og København. Bolle overtog ledelsen af Gestapos afdeling i Aalborg, og herefter var det en selvstændig afdeling. Bolles folk betegnes som en flok rå bøller, og disse bøller havde i Frankrig været med til mange ubeskrivelige grusomheder.

Bolle udtalte ved sin tiltrædelse, at nu ville der komme til at blæse en anden vind i det nordjyske og dermed også i Vendsyssel. Han var selv meget fordrukken og udpræget sadist. Bolle holdt store drikkegilder om natten, og der blev skudt rundt i lokalerne. Jævnlig blev tilkaldt murere og malere for at reparere efter Bolle og hans folks sindssyge vildskab. Hvis Bolle opdagede, at andre gestapofolk tog piger med hjem på værelserne, trængte han ind til dem og tog pigerne fra dem.

Ved Gestapo i Aalborg var der en afdeling ud af mange, nemlig sabotageafdelingen. Denne afdeling behandlede alt vedr. sabotage og våbennedkastninger, og her foretoges der “skærpede” forhør med tortur. Leder af denne afdeling var kriminalsekretær Rudolf Brandt og efter den 1. oktober 1944 kriminalsekretær Böringschulte. De andre hjælpere var: Kurt Meyn, Heinz Fischer, Graefe, Alouis Iser, Walter Gross, Fritz Grass, Guido Grazia samt SS-soldaterne Adam Bell, Pitsch, Peikert, Hagelschmidt og Killian. I denne afdeling foretoges de fleste forhør og gerne med Fritz Eckhardt som tolk, men de andre tolke blev også brugt her. Det var almindeligvis Bolle, der beordrede de skærpede forhør.

Blandt tolkene ved Gestapo i Aalborg var Frantz Toft og Hansen.

Hos de to gestapofolk blev der fundet mange våben. Gestapo udøvede fysisk og psykisk tortur på modstandsfolk, til tider drab. Folk, der havde hjulpet modstandsfolkene med logi, samt andre tilfældige personer blev arresteret for den mindste mistanke. Ingen kunne vide sig sikre, når Gestapo havde danske borgere under observation og i fangenskab. Folk blev slæbt ned i højskolehotellets kældre og smidt ind i mørke og snavsede rum. De fik uendeligt mange slag på kroppens mest sårbare punkter, prygl med piske, slag over lænd og ryg med tykke stokke. Nogle fanger blev bundet op ad en glohed radiator i mange timer efter en hel nat i et mørkt rum. Andre fik negle blev rykket ud, cigaretgløder på kroppen og i ansigtet. Gestapofolkene kunne finde på alle former for grov og grænseløs mishandling og tortur. Mishandlingerne forsatte, til fangerne besvimede, og herefter blev fangerne oversprøjtet med koldt vand for at vågne op til ny tortur. Ofte var tyskernes værste bølle-bødler de danske håndlangere, tolke, chauffører og andre danskere, der gik ind i tyskernes voldsregime. Når en bøddel blev træt under udførelse af tortur og skulle holde pause for at trække vejret, begyndte den anden bøddel med sine spørgsmål. Midt under denne galskab kunne en tredje gestapomand komme ind og byde en cigaret og forklare mildt og venligt, at det altid var bedst at sige sandheden og så slippe for yderligere forhør. Efter endt forhør blev de oftest ført til Sankt Hans Gades Arrest.

Gestapo i Frederikshavn.

I efteråret 1944 blev der i Frederikshavn oprettet en underafdeling af Gestapo Aalborg med ledende folk som kriminalsekretær Willy Otto Döhlemann og  Czajer. I januar 1945 blev de udskiftet med Fritz Beck. Af danske gestapomedhjælpere i Frederikshavn skal følgende nævnes: Tolken Hans Sørensen samt Jørgensen, Truelsen og chaufføren Chr. Andersen.

Til Frederikshavn sendte Bolle de folk, som han ikke kunne lide, og som ikke lå i drikkelag med ham, eller som ikke ville/kunne følge den skrappe kurs, som Bolle forlangte, og derfor løslod for mange mistænkte og fanger. I Hjørring begik Carl Greafe og tolken Fritz Eckhardt selvmord, muligvis 4. eller 5. maj.

I Frederikshavn og Hjørring blev mange personer anholdt. Tyskerne havde ved at torturere politifuldmægtig Poul Larsen, Aalborg, på det groveste efter nogen tid fået ham til at røbe sine kontakter til sejlruterne, og de havde derpå haft en af deres danske medløbere, gestapomanden Jessen Mikkelsen, boende en tid i Sæby. Der er intet at bebrejde Poul Larsen, han havde holdt ud længe, men torturen var for grov. 

Gestapo frygter og flygter.

Gestapo havde landet over i dagene op til den 4. maj 1945 travlt med at få brændt alle dokumenter, der kunne belaste deres ugerninger, og der var ikke mange dokumenter tilbage den 5. maj kl. 08.00.

FURREBYLIGENE.

Falckassistent Carl Christensen, også kaldet “Calle”, var sammen med en kollega nogle måneder efter krigen med til at grave ligene af to tyske officerer op på Furreby Kirkegård. Officeren, der havde kommandoen over Løkken, begik på kapitulationsdagen selvmord ved at skyde sig en kugle for panden. Han turde ikke vende tilbage til sit fædreland. Da en anden officer, der kom fra Aalborg, opdagede liget, skød han også sig selv. Så blev de af deres soldater pakket ind i et uldtæppe og gravet ned på Furreby Kirkegård. En kiste kunne det ikke blive til. Da politiet efter krigen gerne ville finde ud af, hvem officererne var, fik Calle og hans kollega til opgave at grave de to lig frem. Selv om det lugtede fælt, måtte man gøre det. For at få konstateret, hvem de var, blev deres lommer undersøgt, ligesom deres ringe blev taget af fingrene. Men de to tyskere blev ikke identificeret, og da de var lagt i kiste og begravet igen, syntes politiassistent Grønbech åbenbart, at man trængte til en opstrammer: ”Skal vi nu ikke tage til Løkken og få gule ærter med flæsk og pølse,” sagde han til følget efter jordpåkastelsen. Derved blev det, og ærterne har nok smagt godt, for de gled da ned sammen med en øl og en snaps. Artiklen er fra Vendsyssel Tidende, men datoen er ukendt, da artiklen er tilsendt bogens hjemmeside. Fotografierne er fra Furreby og er udlånt af Hjørring Politi.

STIKKERNE I VENDSYSSEL.

Stikkerne var modstandsbevægelsens farligst fjender, og de var Gestapos øjne og ører. I Aalborg havde Gestapo faste lønninger til et mindre korps af danskere, der arbejdede for dem og sikkerhedspolitiet i det nordjyske, og angiverne var også i Vendsyssel. Der var både stikkere og  “meddelere”, og de fik en fast månedsløn alt efter, hvor ivrige de var for tyskerne. Disse meddelere kunne være en bondemand, en passager i bussen eller en medarbejder på hotellet, de var alle steder. Som regel skulle de skrive rapporter til Gestapo om deres observationer og hvad, der rørte sig i samfundet, og derpå sende dem til Gestapo i Aalborg. Kunne en meddeler som bifangst angive eller stikke modstandsfolk eller andre, der arbejde illegalt, var der ekstra penge at få udbetalt fra Gestapo. Stikkerne var alle steder og på forskellige måder. Der var værtshusstikkere, som gik rundt på værtshuse for at høre, om der var modstandsfolk, der kom til at” snakke over sig”, når der var kommet for meget alkohol indenbords.  

BOLLE GIK UNDER JORDEN, PÅ DEN ANDEN SIDE AF GRÆNSEN.  

Den 4. maj 1945 om aftenen, tikkede der en fjernskrivermeddelelse ind ved Sipos og SD’s tjenestesteder i provinsen. Den var fra Otto Bovensiepen og beordrede personalet til at slutte sig til værnemagten. Gestapo var nu på flugt. I Ålborg stak Gestapo af fra hovedkvarteret i Aalborg, tidligt om morgen den 5. maj 1945. 

Gestapo- og SD-folk kørte mod Brønderslev i 6-7 biler med. De medbragte tre fanger, der var så voldsomt mishandlede og gestapochefen, Bolle, ville på ingen måde overgive dem til Røde Kors. Bolle valgte i stedet slette sporene og han ville at  fangerne skulle likvideres. Men på turen rundt i Vendsyssel forulykkede køretøjet med de tre fanger, og de blev sat på fri fod ved en købmandsbutik. 

Da gestapofolkene ankom Brønderslev, iførte de fleste gestapofolk sig værnemagtsuniformer og blev udstyret med de fornødne soldaterpapirer. De delte sig i mindre grupper og den ene af grupperne nåede til Løkken-Furreby. 

En tysk gestapomand nægtede at lade sig afvæbne og skød sig. Samme løsning valgte to andre gestapofolk. 

Andre klædte sig i civil og cyklede mod syd og det menes at Fritz Bolle var med i denne gruppe med nogle af sine underordnede fra Aalborgs. 

Der menes også at de flygtende gestapofolk var sluppet over den dansk-tyske grænse ved Sæd. Flere års søgen efter F. Bolle gav intet resultat, og Bolle blev aldrig fundet og  retsforfulgt. Han var som unket i jorden. 

Om Furreby-Løkken ligene: 

Martin Holm fra Silkeborg Bunkermuseum skriver om ligene: 

“De to officerer skød sig i officersmessen i Løkken. Deres navne er: Oberleutnant Werner Beck Var kommandant i Løkken. Den anden hed Johan Zehtmeyer. Så liget på billedet er formentlig Oberleutnant Werner Beck.
I dag begravet på Gedhus (ved Karup). Overført fra Furreby kirkegård. ( Udenrigsministeriet 84F80).
Obersturmführer Johan Zehtmeyer begravet på Gedhus. Overført fra Furreby kirkegård. ( Udenrigsministeriet 84F80) Ref Politimesteren i Hobro B393 sag no 1988/350 på Landsarkivet i Viborg var han Kriminalobersekretär og Næstkommanderende i Aalborg. Han begik selvmord i Løkken 6/5-45 da han skulle afvæbnes.Ref “Det tyske politi i København” Centralkartoteket. Tilhørte tidligere SD IV.2.a Sabotage, våben, sprængstof. Birkedal, Irma og Schiöler grupperne. 

Martin Holm skriver endvidere: Zehtmeyer valgte en kugle, men Beck….det vides ikke. Det vil ikke overraske mig, hvis Zehtmeyer har skudt Beck og derefter sig selv”. 

Søren Flensted skriver: 

Den ene af de døde var Oberleutnant i Løkken samt at den anden med stor sandsynlighed var i værnemagtsuniform . Mange gestapofolk klædte om til værnemagtsuniform da de flygtede. Derfor smuttede flere ud af landet i flokken og heriblandt gestapochefen F. Bolle. 

Se Søren Flensteds hjemmeside: “Airwar over Denmark” 

http://flensted.eu.com/

Avisudklippet er fra Vendsyssel Tidende den 8. maj 1945. Privat arkiv.

Avisudklippet er fra Vendsyssel Tidende den 9. maj 1945. Privat arkiv.

Avisudklippet er fra Vendsyssel Tidende. Dato for artiklen er ukendt. Privat Arkiv.

FURREBYLIGENE

Rapporten fortæller om det store arbejde med at finde F. Bolle. Kaj Mortensens private arkiv.

Alle ledte efter F. Bolle, men væk var han. Kaj Mortensens private arkiv.

Koldingsgruppens terror hærgen i det Nordjyske og i Vendsyssel. Fra Sigvald Ejsings arkiv.

Fra den illegale avis “Budstikken”. Kopi af original avis fra privat eje.

En hilsen til Gestapo i Aalborg. Sigvald Ejsings private arkiv.

Gestapomand fra Aalborg. Privat arkiv.