Hændelser
Klik på billederne og du får dem i stor størrelse
Ovenstående er en sjældenhed. Det er en meddelelse til de illegale redaktioner fra “Information og Nordisk Pressetjeneste. Fra Knud Christensens private arkiv.
HÆNDELSER I VENDSYSSEL 1940 TIL 1945.
“I meget begrænset omfang her på hjemmesiden”.
En del af disse hændelser er berettet fra bl.a. politiets døgnrapporter, hvor de første par år af besættelsestiden var mange rapporter om fuldskab, overgreb på danske piger og kvinder samt plat og svindel. Senere kom der mange værnemagersager samt sager om sortbørshandel. Udover politidøgnrapporter bruges også beretningerne fra de illegale aviser.
Nogle af hændelserne er kun kort nævnt her og omtales mere uddybende i bogens øvrige kapitler. Da det danske politi ikke fik lov til at varetage anholdelser af modstandsfolk, findes der ingen omtaler af modstandsfolks gøren og laden under besættelsen i politi rapporterne.
Nok kunne politiet anholde modstandsfolk, men arrestanterne blev straks blev overgivet til det tyske sikkerhedspoliti og i de fleste tilfælde endte med afhøringer i Aalborg, hvor det tyske politi (Gestapo) havde hovedkvarter for Nordjylland. Som krigen skred frem, blev der under disse afhøringer ofte brugt voldsom med tortur, som mange gange blev udført af danske håndlangere, der var tolke og chauffører for tyskerne.
Myte om besættelsen af Danmark!
Rostock-myten: Var besættelsen af Danmark et aftalt spil?
Den 9. april 1940 blev Danmark angrebet af tyske tropper, og de tyske tropperne blev kun mødt af modstand i Sønderjylland. Ålborg flyveplads blev indtaget af faldskærmstropper, og andre trafikknudepunkter blev taget uden kamp.
I Øresund åbnede Middelgrundsfortet ikke ild med deres gamle kanoner.
I Københavns ved Langelinje lagde det det tyske troppetransportskib Hansestadt Danzig til uden problemer, og kort tid efter blev det militære hovedkvarter på Kastellet besat.
Det danske søværn nåede ikke at komme i kamp, da en ordre aldrig indløb.
En stor kampløs besættelse vakte vrede og bitterhed. I konservative og i systemkritiske kredse mentes det, at regeringen Stauning-Munch og ”systemet” havde svigtet totalt.
Dette mærkværdige og uforklarlige hændelsesforløb den 9. april slog af bitterhed over i en direkte anklage om, at den danske regering havde begået forræderi ved at forhåndsaftale Danmarks besættelse med Tyskland.
Påstanden blev undersøgt og afvist af Den Parlamentariske Kommission.
Få år efter befrielsen fremsattes anklagen igen af akademikeren, forfatteren og samfundsdebattøren Jon Galster som skrev, at udenrigsminister Peter Munch d. 17. marts 1940 i Rostock indgået en aftale med Heinrich Himmler om en besættelse af Danmark uden kamp. Som baggrunden for aftalen antydes der i en version af historien, at Munchs søn var blevet tilbageholdt i Tyskland på grund af homoseksualitet, så tyskerne havde en klemme på Munch. Galsters anklage om aftalt spil ved besættelsen af Danmark var en ren myte, og det kostede ham nogle domme.
Munch opholdt sig ikke i Rostock d. 17. marts.
Herhjemme findes der ikke kildemateriale om, at den danske regering eller udenrigsminister skulle have overvejet en aftale med Tyskland, som heller ikke kan fremvise nogen form for dokumentation for Galsters anklage.
Den 18. april.
Tyske fly flyver fra Ålborg Vest og begynder at bombe Norge og samme dag bliver skagenskutteren S 117 ”Invicta” anmeldt minesprængt. Intet nævnt om farvandsområdet eller tab af menneskeliv.
Den 22. april.
6 RAF fly angriber igen Ålborg Vest Flyveplads, og et af flyene nedskydes ved Hadsund.
Den 13. august.
Et stort RAF-angreb på Aalborg Vest Flyveplads. Man nedskød 11 RAF fly. Denne ulykkelige dag for RAF beskrives i mange bøger, så jeg undlader den her.
I en midlertidig bekendtgørelse, lov nr. 219 af 1. maj 1940 blev der indført forbud mod salg af: Knaldperler, fyrværkeri, med undtagelse af stjernekastere, knallerter og bordbomber. Overtrædelse af forbuddet medførte straffe i form af bøde, hæfte eller fængsel op til 2 år.
1941.
Den 15. februar.
I medfør af §2 i lov nr. 652 af den 17. december 1940 bestemmes det hermed at detailforhandlere skal opsætte prisskilte om maksimalpriser på følgende varer: mel, gryn, tørrede frugter, makaroni, margarine, fedt, ost, sæbe eller soda. Listerne udleveres på samtlige politistationer landet over.
Den 21. juli.
I politiets rapporter står noteret, at ”folketingsmanden Aksel Larsen skulle anholdes og indbringes hvis han blev antruffet” Sammen med to andre kommunister i Frederikshavn.
Den 31. december.
Igen blev der blev slået folk ned af fulde tyskere, og nytårsaften gik det ud over skipper Janus Peter Jensen. Man fandt aldrig gerningsmændene.
1942.
I Hirtshals havn blev der i 1942 (datoen ukendt) opsat skyts og en permanent bevogtning. Havnen havde efter tyskernes vurdering en strategisk vigtig beliggenhed, og hver nat lukkede tyskerne havnen med et ubådsnet, da der var mistanke om allierede kommandoraids. Tyskerne havde også mineret hele havnen med sprængstoffer, så den kunne sprænges i luften i tilfælde af invasion vestfra.
Den 16. maj.
Overlægen på Skagens sygehus anmeldte til Skagens Politi, at en fiskeskipper var blevet opereret for knivstik. Fiskeskipper blev stukket ned på Østre Strandvej kl. 01.30 og var livsfarligt såret af knivstik i underlivet. Desuden blev skipperen slået i hovedet med en knust flaske. Overfaldet var foretaget af en civil tysker, og værnemagten meldelte at fiskeskipperen selv var skyld i overfaldet.
Den 8. december.
En enkemand i Frederikshavn, anmeldte sin husbestyrerinde for at huse en formentligt tysk desertør. De var begge kommet med toget fra Århus dagen før. Det viste sig, at den tyske soldat var stukket af fra et tysk lazaret i Århus, hvor han var indlagt til behandling for syfilis. Over for sin kæreste havde han løjet om sin sygdom. Hun kom straks til lægeundersøgelse. Soldaten oplyste, at han var deserteret, fordi han havde fået at vide, at han skulle til Østfronten, og desuden var han meget forelsket i pigen.
Desertøren blev anholdt og ført bort af feldgendarmer, og pigen blev anholdt af Kaj Mortensen fra Frederikshavn Politi. Hun kom i grundlovsforhør og blev fængslet. Dommen blev på 8 måneders fængsel.
1943.
Den 10. februar.
Dansk sikkerhedspoliti i Aalborg anmeldte en frederikshavner for overtrædelse af kommunistloven ved udspredning af illegale skrifter. Kriminalpolitiet anholdte den sigtede den 18. februar. Dommen ved retten i Frederikshavn den 1. juni, blev 8 måneders hæfte.
Den 11. april.
Fornærmelse af værnemagten på Hotel Skandinavien i Hjørring. To officer havde lagt deres officerskasketter på en hylde over deres kapper i hotel garderoben. Sølvbånd og egeløvet på kasketterne var revet af, og kasketterne var smidt på gulvet, og der havde været trampet på dem. Hele hotelets personale og alle gæster blev grundigt afhørt. Sagen forblev uopklaret.
Den 10. maj.
Formanden for DNSAP i Frederikshavn anmeldte indbrud på sin private bopæl i Frederikshavn. Der var forsøgt stjålet 50 medlemskartotekskort samt af et trykt hæfte indeholdende organisationsplan for DNSAP. Kartotekskortene var forsynet med navne på medlemmer i Frederikshavn. Det lykkedes ikke Kaj Mortensen at opklare indbruddet.
I Skagen blev Petersen, Hansen og Christensen pågrebet i at skrive ”Rød front” med en stok i sandet på stranden. Overfor den tysk kommandant havde de tre unge mænd erklæret sig skyldige i fornærmelse af værnemagten.
Den 12. juli.
Ved Lyngby Mølle har fulde tyske soldater ved 23.30 tiden overfaldet danskere, som har været til danseaften på Møllen. Da politiet ankom var de tyske soldater forduftet. Men lige før politiet ankom, havde tyskerne været inde i et af de nærliggende huse, der havde telefon, og her havde de forsøgt at få revet telefonen ud af hånden på den mandlige bebor i huset. Husets frue fik med megen besvær smidt tyskerne ud af huset. Politiet afhørte mange af gæsterne og de lokale på stedet og bl.a, var restauratøren og værten for Møllen, og han meddelte at han havde intet kendskab til det, der havde sket udenfor, når stedet lukkede kl. 23.00.
Den 26. juli meddelte det tyske feldgendarmer at de fem soldater, som havde været på Møllen den pågældende aften, hvor der var ballade, at der var en dansker der havde råbt ”Sweinhund” efter dem, og at dette havde udløst den voldsomme uro.
Den 4. september. Fornærmelse af værnemagten var ganske almindeligt over hele landet og til tider helt ubegrundet fra danskernes side. Danskere kunne næsten ikke sige eller gøre noget, uden at tyskerne tog det meget personligt og arresterede folk. På “Cafe Bülows” i Hjørring udspillede der sig et lokal drama af format. To danskere sad på cafeen og fik en bajer, og ved nabobordet sad Feldwebel Born sammen med en OT-mand (OT stod for tyskernes arbejder med bunkers ude ved kysten). Den ene af de halvfulde danskere sagde til OT-manden: “Når du drikker med sådan et svin, vil jeg ikke have noget med dig at gøre”. Det hele endte med at den fulde dansker måtte på Feldgendarmeriet og give en undskyldning for sin opførsel. Samtidigt modtog han en kraftig advarsel om, hvad der kunne ske næste gang.
1944
Den 21. januar.
Trafikoverassistent Faurskov modtog en telefonisk trussel, oo at der var udlagt bomber under Hjørring Jernbanestation og at det hele ville springe i luften i løbet af 5 minutter. Området blev ryddet for folk, og ind -og udadgående tog blev stoppet. Telefonselskabet oplyste som et bidrag til opklaringen, at samtalen var blevet ført fra en kiosk på hjørnet af Østergade og Stadionvej.
I Brønderslev var der igen sabotage mod Pedershaab maskinfabrik.
Den 27 marts.
Frederikshavns kriminalpolitiet anholdte en gårdejer fra det vestlige opland for ulovlig hjemmeslagtning. Manden kom i grundlovsforhør efterfølgende dag og blev løsladt den 4. april. Han havde været anholdt flere gange tidligere for ulovlig hjemmeslagtning og salg til værnemagten. Modstandsbevægelsen sendte ham et foto af en ligkiste. men det hjalp ikke. I december 1943 nedbrændt hans gård, og den 10. maj blev han indsat til afsoning af 30 dages hæfte, om det hjalp vides ikke.
Den 1. juni.
“Hotel ‘Royal” blev det tyske hovedkvarter i Skagen for den tyske organisation OT der blev ledet af en tysk major, der var sat til at øge tempoet med færdiggørelse af befæstningsanlæg ved Skagen. Det danske firma gjorde den tyske major bekendt med, at man var ude af stand til at skaffe logi til en sådan forøgelse af arbejdsstaben da de i forvejen havde 300 arbejdere boende i Skagen. Politiet blev kontaktet idet man mente at de havde pligt til at skaffe logi til arbejderne, men dette afslog politiet og henviste den tyske major til at kontakte de kommunale myndigheder i Skagen. Der blev ført 6-8 forhandlinger med borgmesteren og kommunens kasserer. Den tyske major benyttede en medarbejder med det danske firma som tolk. Borgmesteren afviste de tyske krav og henviste til en lovbestemmelse om, at man kun havde denne pligt over for arbejdere direkte ansat ved OT, bestemmelsen omfattede ikke arbejdere ansat ved et dansk firma, selvom dette firma arbejdede for OT. Den tyske major blev rasende over borgmesterens gentagne afvisninger og truede med, at han så ville beslaglægge bygninger gade for gade for at skaffe logi til arbejderne. Truslerne prellede dog i nogen grad af på borgmesteren. Entreprenørfirmaet så helst, at man fik en frivillig aftale med borgmesteren. Til sidst blev der fundet en nødløsning ved at tage nogle sommerhoteller i brug. Der kom dog kun 150 arbejdere. I efteråret 1944 måtte entreprenøren måtte flygte Sverige. Han blev efter krav fra modstandsbevægelsen interneret, da han vendte hjem fra Sverige i sommeren 1945.
Lørdag den 25. november.
Hjørring: “I denne uge er der foretaget adskillige razziaer i byen og i de omliggende landsbyer. Adskillige danske statsborgere er herunder blevet ført bort. I Hjørring blev således bl. a. den 37-årige direktør for Biscuitfabriken Oxford, Svend Nielsen, den 55-aarige murermester V. Vangsted og indehaveren af De Danske Spritfabrikers oplag i Hjørring, Købmand Chr. Jespersen, fjernet og ført til en tysk lejr ved Frederikshavn.
De to førstnævnte blev taget allerede torsdag den 16. november, og den følgende søndag fik de pågældendes hustruer besked om at komme til Frederikshavn medbringende beklædningsgenstande til deres mænd. De to fruer kørte i bil fra Hjørring til Frederikshavn, hvor de blev ført ind til deres mænd, men nogen tid efter blev der givet chaufføren ordre til at køre tilbage til Hjørring, idet de to damer ikke skulle med tilbage, og siden har de været holdt fangne sammen med deres mænd. Den efterfølgende tirsdag om aften blev det til borgmesterkontoret i Hjørring, som tidligere oplyst meddelt, at murermester V. Vangsted pludselig var afgået ved døden under opholdet i Frederikshavn”.
Fredag den 8. December.
Strandbykutteren “Grethe” FH 14, tilhørende Skipper Oscar Christensen, blev minesprængt og besætningen på 3 mand blev reddet af en anden fiskekutter.
1945.
Nye skrappere januar rationeringer og kartoffelsituationen spændt. Baggrunden var dels, at høsten 1944 havde været dårlig, og den 22. januar indførtes maksimalpris på kartofler, og der udstedtes fodringsforbud samt forbud mod, at der i restaurationer, pensionater, ved fælleshusholdninger og lignende serveredes skrællede kartofler. Salt, kaffeerstatning og tilsætning rationeredes i januar.
Fra 1. februar halveredes gas -og elektricitets rationerne, og damptogene blev nedskåret til en togforbindelse daglig i hver retning på hovedlinjerne og ingen damptog om søndagen. Også aftenlivet blev hårdt ramt og skulle slutte Kl. 21. Endvidere måtte der kun føres absolut nødvendige telefonsamtaler efter K. 21. Brændsel til håndværk og industri halveredes og brunkulsleverancerne skal forbeholdes de mest livsnødvendige virksomheder så som, elektricitetsværker, bagerier. mejerier, sygehuse o.l.
I løbet af februar skærpedes restriktionerne og butikker, lagre m.v. skulle lukke Kl. 17.00 fredag dog Kl. 18. Stuetemperaturen måtte ikke overstige 16 grader og centralfyrene skulle standses fra Kl. 20.00 til kl. 06.00. Kirkers mødelokaler etc. må højest have 10 grader.
Svømmehaller, ventesale, kapeller, gymnastiksale m.v. må overhovedet ikke opvarmes. Teatrene skulle spare 50 pct. brændsel. Hospitalerne blev pålagt at nedsætte lys og varmeforbruget, vaskerierne kunne ikke fremtidig modtage luksusvask, som bestod af større duge, stivede skjorter, broderier, sommerkjoler o.l.
Det blev forbudt pressen at omtale dødsfald, sabotager og mord. Den 21. februar blev det forbudt pressen at bringe nekrologer over personer, der var dræbt ved revolverattentater.
Onsdag den 31. januar.
Hjørring: “Til den arresterede overlæge Kofoeds frue har det tyske politi oplyst, at overlægen havde erkendt at have distribueret eksemplarer af “Frit Danmark” og indsamlet et mindre beløb til bladet. De danske myndigheder har over for den tyske konsul i Aalborg gjort opmærksom på, at det nu er anden gang, Hjørring Centralsygehus på grund af forholdene her i Landet står uden nogen overkirurg, og at Amtet i betragtning af den lægemangel, der er i Danmark, herved er bragt i en ganske overordentlig vanskelig situation. En henvendelse i tilsvarende retning er tilstillet Indenrigsministeriet”.
Den 6. april.
En købmand i Brønderslev blev anholdt af tysker og sigtet for at have ført en illegal telefonsamtale. Købmanden klarede frisag, men det siger noget om, hvor farlig en telefonsamtale kunne være og måske misforstås. I den lokale illegale avis” Gryet” skrives der under samme dato, at to entreprenører havde søgt efter over 100 arbejdere. Arbejdet der skulle udføres for tyskerne.
Tirsdag den 24. april.
I Hjørring var der sabotage mod en trægeneratorfabrik.
I Skagen under patrulje i nærheden af en købmandsforretning på Vesterbyvej blev 2 vagtværnsfolk holdt op, af 5 revolverbevæbnede tyske soldater. Soldaterne medbragte en sæk indeholdende en kasseformet genstand, formentligt en stjålet radio. Desuden medbragte soldaterne flere tomme sække. Hos købmanden blev der stjålet 11 kg. smør og 30 dåser sardiner, og i købmandens stue havde de stjålet et radioapparat. Købmandens far havde sovet inde i stuen, og soldaterne havde lyst i ansigtet på ham med en lommelampe. Købmandens lille datter havde sovet i stuen ved siden af sin bedstefar. Hendes dyne havde soldaterne rykket i. Vagtværnet var af tyskerne tvunget væk fra stedet og fik først senere anmeldelse fra købmanden.
Onsdag den 25. april.
Frederikshavn: “25 modstandsfolk trængte ind på toldboden i Frederikshavn, hvor de fjernede alle de radiosendere, der havde været deponeret der, siden der kom forbud mod, at de medførtes om bord i den danske fiskerflåde. Senderne blev læsset på en lastbil, som kørtes ud af byen. På Gærum Bakke blev bilen imidlertid overrasket af en tysk militærpatrulje, som tvang bilen til at standse, og folkene blev arresteret. En af dem var isenkræmmer Mac Hoffmann fra Frederikshavn, og det lykkedes ham at flygte ind til Gærum By. Der iværksattes en omfattende eftersøgning, og herunder blev Hoffmann fundet, mens han forsøgte at flygte ud gennem et vindue. Han blev beskudt og dræbtes på stedet”.
Samme aften i Nørresundby var der sabotage mod en transformator ved Hvorup Landevej. Mandag den 30. april 1945.
Brønderslev: “Det tyske politi har anholdt provst Krøgholt, Brønderslev, og Læge Fibiger Hansen fra Sindal.
FRIT DANMARK. Fra Knud Christensens private arkiv.
Politirapport fra Kaj Mortensens arkiv.
Lyngby Mølle ca. 1958. Fotograf ukendt.
Spise og dansestedet i Lyngby Mølle. Fotografen ukendt og årstal ukendt.
Minen ved Lyngby Mølle. Foto; Søren Flensted.
Den tyske radarstilling med navnet ”Hyäne” lå på begge sider af møllen, omgivet pigtråd. Billedet er taget august-november 1944, da den tyske pilot Johann Dreher besøgte radarstillingen Hyäne. Radarstillingen Hyäne. Foto: Søren Flensted.
Kopi af original illegal avis fra Knud Christensens privat arkiv.
Kopi af originalen fra Knud Christensens private arkiv.
Kopi af Knud Christensens originale svenske avis.
Vendsyssel Tidende den 4. april 1945.
Vendsyssel Tidende den 15. maj 1945.
I Vendsyssel Tidende annonceres der til “Frihedsfest” i Brønderslev. Frihedsfester var der mange af, over hele landet. Avisudklippet fra avisen er fra privat arkiv.
Avisudklippet er fra Vendsyssel Tidende den 5. maj 1945. Privat arkiv.