Illegale blade
Klik på billederne og du får dem i stor størrelse
Frit Danmark 9. februar 1944
ILLEGALE AVISER I VENDSYSSEL
MED FORBEHOLD. Det første “illegale skrift” udkom dagen efter, at tyskerne havde besat vort land, og det var den 18-årige gymnasieelev Arne Sejr fra Slagelse, der havde skrevet dette.
Arne havde lavet 30 eksemplar til omdeling, hvor der stod:
Danskerens ti bud
1. Du må ikke tage arbejde i Tyskland eller Norge.
2. Du skal lave dårligt arbejde for tyskerne.
3. Du skal arbejde langsomt for tyskerne.
4. Du skal ødelægge vigtige maskiner og værktøj.
5. Du skal ødelægge alt, hvad der gavner tyskerne.
6. Du skal forsinke alle transporter.
7. Du skal boykotte tyske og italienske blade og film.
8. Du må ikke handle hos nazister.
9. Du skal behandle landsforrædere efter fortjeneste.
10. Du skal værne enhver, der forfølges af tyskerne.
Næste morgen gik Arne Sejr rundt i byen og smed sine løbesedler ind ad brevsprækker hos mennesker, som han mente, ville bringe de ti bud videre til andre danskere.
Den illegale presse i Vendsyssel havde ringe økonomi, og især de tre første besættelsesår og første halvdel af 1943 var vanskelige.
Et egentligt abonnement lykkedes det kun at tegne i få tilfælde, og den illegale bladdrift kunne kun overleve på almisser og donationer. Annoncer var af gode grunde ikke nemme at tegne til et illegalt blad.
Den illegale presse fremmede forståelsen blandt danskerne for at gøre modstand og hermed også deltage i sabotager og forberede sig på en væbnet modstand, når tiden var inde. De fleste illegale blade beskæftigede sig også med sociale spørgsmål og forholdene på arbejdspladserne. Den illegale presse havde en kolossal betydning som det offentlige talerør for at opnå en modstandsvilje her i landet.
De illegale blade/aviser bragte nyheder om regeringens eftergivenhedspolitik, sabotage, schalburgtage, clearingmord, og man skrev også navnene på ”feltmadrasser”. Disse var danske meget unge piger og kvinder, der dyrkede omgang med tyskerne. Var man i lag med tyskerne, måtte man også forvente at se sit navn udstillet i den illegale presse. Også værnemagere blev der advaret imod.
Folkestrejkernes begyndelse i 1943 gav Frihedsbevægelsens ledelse mange værdifulde erfaringer. Strejkerne havde stillet store krav til Frit Danmark-gruppernes arbejdsindsats, og døgnet rundt måtte befolkningen vejledes og styrkes gennem udsendelse af proklamationer og særudgaver af bladet. I nogle lokale udgaver havde man en rubrik, der blev kaldt ”Gabestokken”, og her kunne modtagerne af de illegale aviser læse navne, adresser og sågar telefonnumre på danskere, der samarbejdede med fjenden.
I Hjørring udkom bl.a:
”Budstikkens Efterretningstjeneste” i Vendsyssel-udgaven.
”Frit Danmark, Nyhedstjenesten.”
”Ungdommens Røst” (Aalborg).
”Folkets Kamp”
FREDERIKSHAVN
Folkeviljen, som havde forbindelser i Randers. Bladet ”Folkeviljen” kom i slutningen af 1943 og begyndte i Randers, men bladet nåede kun at komme på gaden én gang, for så slog Gestapo til. Redaktionen flyttede herefter til Aalborg, hvor den fik støtte fra ”Folkets Kamp”.
”Folkeviljen” havde startvanskeligheder, men blev ikke desto mindre det eneste nordjyske blad, der nåede at blive et landsforetagende.
DEN LEGALE PRESSE OG CENSUREN
Den danske regering havde ansvaret for at holde den legale dagspresse under opsyn og “Udenrigsministeriets Pressebureau” kom til at udføre kontrollen af dagspressen. Pressefriheden var nu indskrænket, men aviserne kunne stadig udkomme.
Den 29. august 1943. var ordningen slut, og dette betød, at tyskerne skulle godkende pressestoffet. Der var dansk censur på udlandsstoffet, mens indenrigsstoffet var mere frit. Hvis presseordningen blev overtrådt, medførte det store bøder eller karantæne for det bladhus, som havde overtrådt regelsættet.
Oplagstal for de illegale aviser under besættelsen 1940 til 1945.
1940 1.200 eksemplarer
1941 40.000 eksemplarer
1942 301.000 eksemplarer
1943 2,6 millioner eksemplarer
1944 11 millioner eksemplarer
1945 10 millioner eksemplarer
Der kan indsamles bunker af oplagstal på de illegale aviser under besættelsen, derfor er ovenstående tal med forbehold.
HER RETTES EN SKRØNE
Modsat andre besatte lande, hvor det blev forbudt at lytte til BBC, og hvor radioapparater blev beslaglagt af besættelsesmagten, var det i Danmark gennem hele besættelsen aldrig forbudt at lytte til BBC. Det skyldtes Danmarks særstatus blandt de besatte lande som en formelt suveræn stat. Selvom danske myndigheder således lod det forblive tilladt at lytte til udenlandsk radio, forsøgte besættelsesmagten allerede fra begyndelsen at forstyrre signalet med støjsendere, men uden større held. BBC instruerede fra et tidligt tidspunkt de danske lyttere i at styre uden om de tyske signalblokeringer.
Frit Danmark marts 1943
Budstikken den 17-3-1944
Nordens Frihed juli 1944
Danskeren 4 september 1944
Frit Danmark den 28. april 1945
