Sabotager Østjylland
Klik på billederne og du får dem i stor størrelse
Artikel fra ”FRIT DANMARK” i den engelske udgave. Avisen blev, som tidligere beskrevet, udgivet til danskere i England under besættelsen. Det første nummer af bladet udkom mandag den 16. december 1940 og det sidste den 29. juni 1945. Privat samling.
Sabotagen under besættelsen havde både økonomiske, militære og politiske formål. I den første del af krigen opfattede befolkningen sabotagen som farlig, mens der var større accept i den sidste del. Hærværk og chikane havde ingen betydning for nedbrydning af tyskernes kampevne, men derimod en psykologisk betydning for kampen mod tyskerne, som ikke bør undervurderes. Disse små nålestik har ganske givet haft betydning for forholdet mellem besættelsesmagten og den danske befolkning.
Sabotage er defineret som planmæssig ødelæggelse af produktion, produktionsmidler og råvarer i den politiske, økonomiske eller militære kamp. Herhjemme er antallet af industrisabotager under besættelsen opgjort til cirka 2.800 handlinger, og jernbanesabotager udgjorde ca. 1.500. Den organiserede sabotage begyndte i sommeren 1942. Churchill-klubben var dog tidligere ude med mindre sabotager, hvor de viste, at der var nogen, der ville kæmpe imod tyskerne.
Der var ofte små sabotager før 1943 kunne være antændelse af brand i tyske ejendomme, overklipning af telefonledninger, tyveri af et par hundrede meter kobberkabel eller anbringelse af kløpulver i tyskernes tøj, som blev vasket ude i byen i de danske vaskerier.
Der var alle former på sabotager på cykel – og bildæk samt rudeknusninger, tyverier af de tyske officerers håndvåben, når de sad og spiste flødeskumskage og drak kaffe på konditorierne. Og så var der graffitien, som også ”pyntede” på byernes husmure og plankeværker. Der kunne stå: “Hitler kaput”, RAF, kommunistiske slagord og andet, der kunne irritere tyskerne. Især i de første besættelsesår var der mange slagsmål mellem danskere og tyskere på byens gader og stræder, på beværtninger og specielt i de havnebyer, der var plaget at de mange tyskeres tilstedeværelse.
Sabotagerne tog til i styrke i starten af 1943, og flere sprængstoffer blev anvendt i sabotagerne mod tysk ejendom, tyske militærkøretøjer eller de danske virksomheder, der arbejdede for tyskerne. Sabotageaktiviteten var afhængig af de engelske våbennedkastninger, nedkastede agenter, radiofolk og våbeninstruktører.
I nedkastningerne fra England var der plastiske sprængstoffer med sprængblyanter, der betød, at sprængningstidspunktet nogenlunde kunne tidsfastsættes,og der var også andre tændanordninger, som betød en effektivisering af sabotagen. Efter den 29. august 1943, hvor vi blev regeringsløse, og samarbejdspolitikken ophørte med tyskerne, blev sabotørerne meget mere systematisk aktive, og mange flere modstandsfolk, heriblandt flere sabotører, blev hvervet. Da tempoet med nedkastningerne fra England begyndte at tage fart, steg også antallet af større sabotager.
En enkelt side fra en stor sabotagerapport. Privat arkiv.
Sabotør sangen.
Sabotage meddelelse fra den 8. november 1944.
Sabotage meddelelse fra begyndelsen af 1945. Privat samling.
