Sabotager

Klik på billederne og du får dem i stor størrelse
Sabotør sangen. Privat arkiv.
SABOTAGER I VENDSYSSEL
(I meget begrænset omfang her på hjemmesiden).
Sabotagen under besættelsen havde både økonomiske, militære og politiske formål. I den første del af krigen opfattede befolkningen sabotagen som farlig, mens der var større accept i den sidste del. Hærværk og chikane havde ingen betydning for nedbrydning af tyskernes kampevne, men derimod en psykologisk betydning for kampen mod tyskerne, som ikke bør undervurderes. Disse små nålestik har ganske givet haft betydning for forholdet mellem besættelsesmagten og den danske befolkning. Sabotage er defineret som planmæssige ødelæggelse af produktion,  produktionsmidler og råvarer i den politiske, økonomiske eller militære kamp. Herhjemme er antallet af industrisabotager under besættelsen opgjort til cirka 2800 handlinger, og jernbanesabotager udgør ca. 1500 under de 5 mørke år. Den organiserede sabotage begyndte i sommeren 1942. Churchill-klubben var dog tidligere med mindre sabotager, men de viste, at der var nogen, der ville kæmpe imod tyskerne, endda meget unge drenge, der med deres sabotager signalerede “kæmp for frihed”.
I de første 2-3 besættelsesår var der under 100 sabotager og hvoraf højst var 10 jernbanesabotager i hele landet alt efter, hvordan man talte. Tallene kan svinge, for nogle af sagerne der noteres i politirapporterne som sabotage, kan jo også være almindelige hændelser, som du og jeg kender fra vores hverdag i dag. Derfor er det svært at vide, da mange af sabotagerne kunne være brande i togvogne med hø til de mange tyske heste og andre formål. Brandene kunne også have været antændt af gnister fra lokomotivets kulfyrede dampmaskine.
I alle politirapporter for hele Vendsyssel læses der også tydeligt at de små sabotager før 1943 kunne være ildspåsættelse af tyske ejendomme, overklipning af telefonledninger, at stjæle et par hundrede meter kobberkabel eller drysse kløpulver i tyskernes tøj som blev vasket ude i byen i de danske vaskerier. Der var alle former på sabotager på cykel -og bildæk, rudeknusninger, tyverier af de tyske officerer håndvåben, når de sad og spiste flødekage og drak kaffe i på konditorierne. Og så var der lige graffitien, som også pyntede på byernes husmure og plankeværker, hvor der kunne stå: “Hitler kaput, RAF, kommunistiske meninger og mange andre oplysninger der kunne irritere tyskerne”.
Sabotagerne tog til i styrke i starten af 1943, og flere sprængstoffer blev anvendt i sabotagerne mod tysk ejendom, tyske militærkøretøjer eller sabotager af de danske virksomheder, der arbejdede for tyskerne. Sabotageaktiviteten var afhængig af de engelske våbennedkastninger, nedkastede agenter, radiofolk og våbeninstruktører. I nedkastningerne fra England var  der naturligvis plastik sprængstoffer med sprængblyantersåledes, at sprængningstidspunktet nogenlunde kunne tidsfastsættes,og der var også andre tændanordninger som betød en effektivisering af sabotagen.
Efter den 29. august 1943, hvor vi blev regeringsløse, og samarbejdspolitikken ophørte med tyskerne, blev sabotørerne meget mere systematisk aktive, og mange flere modstandsfolk, heriblandt flere sabotører blev hvervet. Da tempoet med nedkastningerne fra England begyndte at tage fart, steg også antallet af større sabotager. En af de første sabotager som blev noteret som hærværk i Vendsyssel ifølge politirapporterne var den:
2. august 1940.
Den tyske værnemagt har anmeldt hærværk mod en tysk telefonledning på Østre Strandvej i Skagen. Sabotøren blev ikke fundet.
Den 8. august 1940.
Anmeldte Skagens politi hærværk på tyske telefonledninger. Ingen sigtede. Endnu kaldte man sabotage for hærværk. I bogen omtales de fleste sabotager i Vendsyssel i kronologisk dato orden. Der beskrives ved mange af sabotagerne, hvordan sabotørerne oplevede deres arbejde og hvad politiet skrev i deres rapporter. I 1943 havde sabotørerne fået sprængstoffer fra England og sabotager var nu mere effektive.
Mandag den 23. august 1943.
Havnekaptajnen for den tyske marine meldtr at der kl. 03.40 var sket bombesabotage mod det tyske skib “S/S Norden” af Hamburg på 947 tons. Kaptajn Hass på skibet blev brat vækket af sin nattesøvn ved eksplosionen. Skibet var ejet af rederiet ”August Bolen”.
Kaptajnen mente, at der var gjort brug af en engelsk bombe, men havde intet holdpunkt i det, da det hele stod under vand og skaderne var betydelige. Skibet var i Skagen med 700-800 tons salt til ”Finsk Folkeforsyning”, der nedsaltede sild til den finske befolkning. Skibet blev hævet den 6. september, og her kunne sprængningshullet tydeligt iagttages 50 cm. under vandlinjen.
I dokumenter fra Sigvalds Ejsings private arkiv skrives der:
“Der blev foretaget en hurtig gennemlæsning af denne omfattende sabotagesag, der medførte omfattende undersøgelser og afhøringer. Der kom ikke oplysninger frem, så sagen kunne opklares. Skibet havde været under bevogtning, og sabotagen kunne kun være forgået fra søsiden. Nogle vidner har set en lille robåd som blev brugt til ålefiskeri i havnen, ligge ca. 20 meter fra S/S “Norden”, og en af de tyske vagtposter havde bemærket dette. Man fandt aldrig robåden eller de 2 personerne der havde været i den. Maskinmesteren på S/S Norden havde opholdt sig i maskinrummet, da eksplosionen skete. Vandet fyldte hurtig fyrrum og maskinrum, og S/S Norden stod hurtigt på bunden af havnen. Modstandsmanden Verner Jensen fra Frederikshavn  oplyste  mig, at bomben er transporteret på cykel fra Frederikshavn til Skagen.
Den 25. januar 1944.
Sprængning af tyske biler hos Th. Hansen. Sabotøren Poul Jacobsen fortæller: “Hvor der stod O.T. biler og værnemagts biler var vi gerne på tæerne, og vi vidste at der stod nogle hos Th. Hansen. Vi blev enige om at ødelægge dem og hentede noget sprængstof. Calle og Børge gjorde bomberne klar, min kæreste skulle gå vagt på gaden, medens jeg skulle varsko beboerne om at åbne vinduerne og trække dynen op over hovedet, hvis de var i seng. Jeg kom op på 1. sal i forhuset, der boede en ældre dame. Da jeg bankede på, ville hun åbne døren, men jeg holdt den, og hun siger: “Hvorfor holder du døren”? Jeg forklarede at der ville komme tre sprængninger, og at hun skulle åbne vinduerne og gå i seng med dynen over hovedet, og at jeg holdt døren, for at hun ikke skulle se mig. Hun sagde så: “Det har jeg ventet længe på, held og lykke””.
Og så var der lige det farlige skurepulver:
“Når våben og sprængstoffer skulle transporteres i store partier og ofte flere tons på én gang, så måtte opfindsomheden tiltræde. På et tidspunkt i 1944, som jeg kan huske, fik vi hentet samt leveret 2,5 tons sprængstof fra  Sverige, som vi skulle levere til Aalborg grupperne. Det farlige gods skulle køres på lastvogn fra Sæby, men tyskerne havde pludselig iværksat en minutiøs kontrol med al trafik nordfra. Vi havde sprængstoffet liggende i kutteren i en hel uge og nu besluttede vi at sende det med jernbanen, da landvejene havde for mange kontroller af tyskerne. Vi fik fat på en fladvogn og en hest, og sprængstoffet blev anbragt i æsker og kasser med påskriften »vaskepulver«, »skurepulver«, »glasvarer« med mærkatet »forsigtig« og mange andre ting. Afsenderadressen snød vi for, og varerne blev sendt poste restante. Med undtagelse af seks små pakker nåede samtlige 2,5 ton frem. Desværre fil Gestapo fat i de 6 pakker. Da en af modstandsmændene senere blev forhørt af gestapomanden “Jessen Mikkelsen”, viste han de 6 pakker fra tidligere og sagde til den arresterede modstandsmand: “Det er sprængstof, De har bragt med fra Sverige”, Den stakkels mand svarede: “Ikke tale om,  det sprængstof ville jeg overhovedet ikke have i min båd. Den kunne jo blive sprængt i luften”.
Den 12. august 1944.
Kl. 04.40 lød der et brag over Hjørring og nogle sirener hylede fra mælkekondenseringsfabrikken.
Der lød også et par skud fra området, men det var blot nogle O.T. sabotagevagter, der havde skudt op i luften. Eksplosionen skete ved en skorsten udenfor fabrikken, og et mindre trætag lå spredt ved skorstenens fundament, og noget murværk var væltet. Fabrikken kunne uden problemer fortsætte produktionen, og sagen blev naturligvis aldrig opklaret.
POLTI RAPPORTEN FORTÆLLER:
12. August 1944 Kl. 1220
Hjørring
Dags Morgen Kl. 4 skete der en Eksplosion paa Mælkekondenseringsfabrikken i Hjørring fremkaldt ved Sabotage. Der er 2 Gange tidligere forøvet Sabotagehandlinger paa Fabrikken. Denne beskæftiger 60 Mand, og 25% af Produktionen gaar til Tyskland. Resten gaar til Danmark.
Skaden vil skønsmæssigt beløbe sig til ca. 1000 Kr. Eksplosionen vil ikke faa nogen Indvirkning paa Fabrikkens Drift. Af Gerningsmændene haves intet Spor.
Alle historier vedrørende sabotager efter den 19. september 1944 er ikke fra politiets rapporter. Fra denne dato var hele Danmark “politi-løs”. De efterfølgende omtaler af sabotager er fra sabotørernes beretninger.
Den 23. januar 1945.
Sabotage mod en fræsemaskine på Pedershåb Maskinfabrik i Brønderslev, efter vagtens  udsagn, var han været udsat et “holdt op”.
To politifolk fra politiets modstandsgruppe, Ralf Christoffersen og Martsum, traf en dag en udenbys politikollega i Brønderslev og han  spurgte, om de ville være med til at sabotere en fræsemaskine på maskinfabrikken ”Pedershåb” i Brønderslev. Det var en fræsemaskinen, som var særdeles vigtig for besættelsesmagten, og de to politifolk fra Frederikshavn gav tilsagn om at ville være med til sabotageaktionen. Fabrikken var indhegnet og bevogtet af dansk mandskab. Christoffersen og Martsum trængte ind i vagtlokalet og holdt vagtmandskabet op med deres pistoler. For at illustrere alvoren skød de et advarsels-skud op i loftet. Vagtmandskabet smed sig ned på gulvet.
Medens Christoffersen og Martsum holdt vagtmandskabet op, trængte de to Brønderslev folk ind på fabrikken og fik bomben anbragt. Den blev indstillet til sprængning med meget kort tidsinterval. Så snart drønet fra eksplosionen kom, løb de 4 sabotører fra fabrikken. Direktøren kom løbende ud fra sin private bopæl og råbte til de bortløbende sabotører: “Hvad er der sket?” “Se selv efter!” råbte de til ham. Da de rundede hjørnet, passerede de forbi en tysk vagtpost ved den tyske kaserne. Han foretog sig intet, skønt han måtte have hørt braget.
Også Sindal mejeri blev saboteret i januar, men datoen er der usikkerhed om. Mejeriet leverede mælk og andre mejeriprodukter til værnemagten. Det var politigruppen fra Frederikshavn, der foretog sabotageaktionen. Christoffersen og kriminalbetjent Thielfoldt var med, og det var Thielfoldt, der anbragte bomben på kedlen, der blev ødelagt ved eksplosionen.
Jernbanesabotage ved viadukten i Tolne:
Det var igen Christoffersen og Martsum, der var på spil. Der var tyske vagtposter på jernbanelinjen. De fik dog bomberne anbragt og nåede at komme ca. 50 meter væk, før eksplosionen kom. De tyske vagtposter langs jernbanelinjen begyndte at skyde løs på alt, hvad der bevægede sig. De 2 sabotører kom dog ikke i skudlinjen. at mejeriet solgte noget smør til værnemagten, men det var der squ så mange, der gjorde.
Nedenunder er der lige nævnt nogle få sabotager rundt i Vendsyssel som eksempel:
Tirsdag den 20. marts 1945.
Bombe i Hjørring Amts Svineslagteri, Hjørring.
Onsdag den 21. marts 1945.
Sabotage mod et unavngivet bilfirma i Frederikshavn.
Fredag den 23. marts 1945.
Sabotage mod grusgrav i Nørre Sundby.
Torsdag den 29. marts 1945.                 
Sabotage mod A/S Nørre Sundby Tømmerhandels tårn med spåner.
I april 1945 faldt tempoet af sabotager i Vendsyssel. Alle var for længst klar over hvilken vej krigen gik, mod enden. 
Tegning over Pederhaabs Maskinfabrik. Kaj Mortensens privat arkiv.