Taarsgruppen

Tårsgruppen.
Det har ikke været muligt helt præcist at finde ud af , hvilke medlemmer der var i Tårsgruppen. Der kan have været flere folk i modstandsbevægelsens M-grupper i Tårs end lige noteret her på nuværende tidspunkt. Men her nævnes nogle af modstandsfolkene i Tårs by og omegn ifølge “modstandsdatabasen” fra Frihedsmuseet:
Modstandsfolk i Tårs er med forbehold:
Nielsen Thomas Ejvind, Christensen Henning, Vestergaard Kaj Marius, Lindrup Svend Aage, Lindrup Knud Erik, Pedersen Svend, Struve-Poulsen Ernst, Dissing Peder, Knudsen Alfred Kristian, Nielsen Vilhelm,
Jensen Arne født, Christensen Olav Steen, Sørensen Hans Erik Jensen, Henry Ahlmann Thøgersen, Jensen Harry Thøgersen, Dissing Frode og Jensen Johannes.
Robert Carlsen fra Vrejlev Klostervej i Tårs var en ud af en søskendeflok på fem og kom som ung ud at tjene på landet, og her mødte han sin kommende hustru Marie fra Horsevad i Ugilt. De blev gift i 1937. Parret boede en tid i en lejlighed i forbindelse med Bette Aages slagterforretning i Tårs, hvor Marie oprettede pensionat for slagtersvende, lærlinge og andet personale. Robert Carlsen var med i modstandsbevægelsen, hvor hans job var at transportere de nedkastede containere fra nedkastningspladserne Aabenterp og Kærholms Gaard til våbendepoterne.
En nedkastningsplads er det samme som en modtageplads og derfor bruges de to ord alt efter hvad der skives i de forskellige beretninger/historier.
Arne Jensen var med til at tage mod våben fra England.
Han var eftersøgt og havde derfor sædvanligvis en 11 mm Colt-revolver i en skoæske på bagagebæreren. Heldigvis havde han den ikke med, da han ved midnatstid en dag i november 1944 blev standset af en gruppe mænd, formentlig hipo’er der stod i købmand Harald Thomsens gård. Mellem mændene var den forhadte Gestapo-Jørgensen, og Hipo’eme visiterede Arne Jensen og forlangte, at han klædte sig af, men de fandt ingenting. At hipo’erne var parat til det værste, har Arne Jensen en historie om fra en anden lejlighed.
Hilsen til Mads på Kærholms Gaard den 22. november 1944.
(Mads var det kode-navn som første gang blev anvendt ved Kærholms Gaard).
Arne Jensen var adskillige gange ude ved Hjabelund, hvor der mellem gården og landevejen var en modtageplads. Våbnene skulle bringes i depot. Arne Jensen ved ikke bestemt, hvem der skulle bruge dem, men mener, at en del gik til ventegrupperne. Det var dem, der skulle afvente befrielsen og sørge for, at der ikke blev de lange knives nat. Her tænkes ikke blot på et opgør med tyskere og landsforrædere, men også på, at der var mange kommunister med i modstandsbevægelsen. Fra Hjabelund kørtes våbnene den korte vej til den store gård Bollerskov.
Der er mere i bogen, men et område hvor der ikke var mange beretninger at finde.