Toldstrups stab

Klik på billederne og du får dem i stor størrelse

Billedet med hjemkomsten fra Sverige den 5. maj kender jeg godt. Den lange fyr i Regnfrakke er Arne Nielsen (Espegaard), og jeg kan huske, at Viktor Petersen, der senere blev ejer af den fhv. herregård “Odden” (med samlingen af Willumsen-malerier) ikke så langt fra Hirtshals og Hjørring, også var med. Men du har nu ikke ret i, at ham den skæggede på billedet var bådens skipper, for ham ser du i styrehusvinduet i baggrunden.

Knud Christensen Hirtshals

Annie Mouritzens “ID” kort. Udlånt af Annie Langberg.

Toldstrup og staben havde omkring 40 tilflugtssteder i perioden 1944 til 1945.
Det var et dødsensfarligt job og de nådesløse gestapofolk var konstant på jagt efter Toldstrup og hans stab. Gestapo havde et enormt stort netværk af danske stikkere overalt i Danmark og det var svært at gemme sig. Selv almindelig sladder mellem folk i by og på landet kunne i uvidenhed afsløre hovedkvarteret. Det var livsfarligt for de modige logiværter der lod Toldstrup med stab få logi et par dage eller højst en lille uge. Ved afsløring af et hemmeligt logi kunne logiværterne kunne blive udsat for den værst tænkelige tortur af Gestapo og deres danske forrædere, for bagefter blive sendt i Kz-lejr og med risiko for at død af tortur, udmattelse, sult og sygdomme. Værternes boliger eller huse blev meget ofte sprængt til atomer af Gestapo som hævn.
I Hadsund havde Toldstup med staben også HQ.
Hovedkvarteret blev oprettet hos plantageejer Engberg på gården
”Marienhøj”, og det var det sted, der husede HQ i længst tid. Når Toldstrup med staben havde hovedkvarter i mindre byer som eksempelvis i Hadsund, hvor plantageejer Engberg og hans kone havde overladt dem førstesalen på Marienhøj, måtte telegrafisterne have sendesteder spredt rundt på egnen, hvor de kunne finde folk, der turde lægge hus til. Marienhøj var et idyllisk sted. Den øvrige del at staben blev indkvarteret hos pastor Thomsen, vognmand Heyn og apoteker Gorm Knudsen, mens hotelejer Kjær Olsen modtog og havde ansvaret for den daglige post, som var omfattende. Det var også i Hadsund, at Toldstrup, der var dygtig til forklædninger, fik chokeret alle. Toldstrup havde forklædt sig som luftværnschef i fuld uniform.
Toldstrup havde været væk, og efter en dag på farten kom han ved midnatstide tilbage til sit illegale logi i Hadsund ved pastor Thomsen og fru Pauline.
Ved siden af præsteboligen lå skolen, som tyskerne havde beslaglagt. Skolen var godt bevogtet af tyske vagtposter, og da Toldstrup var på vej mod døren i præsteboligen, kunne han høre den tyske vagtpost komme nærmere. Toldstrup ringede det aftalte signal på dørklokken og håbede, at døren ville blive åbnet hurtigt. På første sal var Bent vågnet og pastor Thomsen kom også ud fra sit soveværelse. Bent var overbevist om, at det var tyskerne, der var kommet og ville ind.
Bent havde sagt til pastoren, at han skulle lukke op, og hvis det var tyskerne, skulle han træde til side, så det var nemmere for Bent at forsvare sig med sin Colt 45. Udenfor kunne Toldstrup høre, at det var pastor Thomsen, der var på vej ned ad trappen for at åbne døren, og Toldstrup kunne høre den tyske vagtpost nærme sig.
Pastor Thomsen åbnede døren og kunne se, at det var en person i uniform – han trådte som aftalt med Bent til side, og Toldstrup gik frem. Da genkendte Thomsen Toldstrup, og forfærdet sprang han ind foran Toldstrup. Da Toldstrup kiggede op, så han Bent stå på afsatsen med sin Colt 45. Det kunne være gået meget galt. Der var HQ på Marienhøj frem til den 6. april, og her sluttede det så.
Gestapo havde fået færten af HQ, og det drejede sig også kun om minutter, før alle var faldet i Gestapos hænder. Det var en kvik telefondame, der advarede dem, og de flyttede straks tilbage til Aalborg. Fra bøgerne ”Vendsyssel under besættelsen” og Østjylland under besættelsen”

Adresser på Toldstrups hovedkvarter

Denne fortegnelse over Toldstrups tilflugtssteder for hans hovedkvarterer er fra bogen: ”Vendsyssel under besættelsen” Logilisten har også betydning for at nye læsere for et indblik i Toldstrup og hans stabs hemmelige logi-steder. Det var et dødsensfarligt job og de nådesløse gestapofolk var konstant på jagt efter Toldstrup og hans stab.
Gestapo havde et enormt stort netværk af danske stikkere overalt i Danmark og det var svært at gemme sig. Selv almindelig sladder mellem folk i by og på landet kunne i uvidenhed afsløre hovedkvarteret. Det var livsfarligt for de modige logiværter der lod Toldstrup med stab få logi et par dage eller højst en lille uge. Ved afsløring af et hemmeligt logi kunne logiværterne kunne blive udsat for den værst tænkelige tortur af Gestapo og deres danske forrædere, for bagefter blive sendt i Kz-lejr og med risiko for at død af tortur, udmattelse, sult og sygdomme. Værternes boliger eller huse blev meget ofte sprængt til atomer af Gestapo som hævn.

1944.

Aarhus. Ukendt dato. Gertrud Pedersen fra Toldstrups stab fik et værelse hos en gammel dame oppe under taget på Sct. Pouls Kirkeplads i Aarhus, og så blev hun ellers sendt ud på kurertjeneste:
”Sommetider boede jeg i Aalborg hos min tante på Vesterbro. Jeg har også boet hos ”Blochs” mor, bispinde Ammundsen i Ribegade på Østerbro i Aalborg. ”Bloch” (Ejnar Ammundsen) hørte til i hovedkvarteret, og han var en af vore kontakter fra Randers-tiden, da han var læge på sygehuset sammen med Mogens Langballe, som var blevet byleder i Randers, og som senere også blev tilknyttet vores hovedkvarter.”

Marts/april.
Aarhus. Søndergade 15 over gården ved ”Den billige skrædder” hos Gunnar Storgaard. Stedet blev brugt som illegalt trykkeri og samlingssted for modstandsfolk, pressefolk, militærfolk, og Toldstrup havde kontor her. Gestapo opdagede stedet, men Storgaard og alle de andre nåede at flygte, uden at nogen blev fanget. Utroligt, at modstandsfolkene havde samlingssted i en nabogade som det store Hotel Regina, der var beslaglagt af tyskerne og med officerer på alle værelserne.

Juli.
Aarhus. Den 4. juli 1944 blev HQ flyttet til Vestre Ringgade 52, oppe på 5. sal i et lille hummer under taget. Opgangen ligger lige over for den nederste del af Vestre Kirkegård i dag.

Aarhus. Nørreport 20 på 1. sal i Seests Gård, hvor arkitektskolen ligger i dag.
Kontoret drev sin virksomhed under betegnelsen ”Studenternes Høsthjælp”.
På hver side af Seests Gård var der autoværksteder, der havde travlt med at arbejde med tyskernes vognpark.
August.
Aarhus. HQ i Høegh Guldbergs gade 51.

September.
Aarhus. Den 1. september 1944 flyttede HQ til Guldbergs gade nr. 47, men efter et par dage her flyttedes HQ videre til ingeniør Schousboe i Guldsmedgade, og så var det sidste gang, at det jyske hovedkvarter befandt sig i Aarhus.

Nørresundby. HQ hos kulgrosserer Baadstrup. Kirsten, Liss og Annie boede der fast, og Toldstrup kom ind imellem.
Nørresundby. I læge Steinøes konsultationsværelse var der hovedkvarter i en kortere tid. Når patienterne var ude af konsultationen, brugtes denne til HQ, og Steinøe hjalp med kørsel i sin lægebil flere gange.

Aalborg. HQ ved assurandør S. W. Kock i ”Enighedslunden”.
Aalborg. Også hos fru bankassistent Rasmussen, Vesterbro 34 var der HQ.
Aalborg. HQ ved mejeriejer Simonsen, Jernbanegade 8.

Oktober.
Aalborg. KFUM, Danmarksgade.
Aalborg. Journalist J. Drachmann, Algade.
Aalborg. Den 19. okt. var Toldstrups HQ tilbage hos klaverstemmer Boesbøll i Danmarksgade nr. 41.
Aalborg. HQ i et loftsværelse Urbans gade 28.

November.
Aalborg. KFUM, Danmarksgade.
Aalborg. Loftsværelset blev igen brugt i Urbans gade 28. Logiværtens navn ukendt.
Aalborg. HQ-logi hos prokurist Viholm, Vesterbro 61.
Aalborg. Menighedshjemmet på Nordvest vej 6. Her lånte Toldstrup og hans stab et lille kælderrum hos enkefru Larsen.

Hasseris. I Hasseris havde Toldstrup slået HQ op i en villa på Plantagevej nr. 6. Det var en stor rummelig villa. Her holdt de efter forholdene til temmelig længe, ca. 14 dage. Toldstrup og stab måtte forlade stedet, da en mand, som kendte til det, blev arresteret af Gestapo.
Da jorden derfor begyndte at brænde under Plantagevej 6, Hasseris, måtte de atter flygte i hast, og kort tid efter, at Toldstrup med staben var rykket ud, rykkede Gestapo ind. I raseri over at finde en tom og forladt villa sprængte Gestapo den i luften. Det var prisen, Toldstrup måtte betale for at gøre det nemmere at få kontakt med sine mange folk, og for at folkene nemt kunne få fat i Toldstrup. Dette bevirkede også, at Toldstrup og hans stab konstant måtte være på vagt over for Gestapo. De folk, der besøgte et af Toldstrups mange HQ, oplevede konstant, at Toldstrup dikterede uafbrudt, mens pigerne klaprede løs på maskinerne.

Som det fremgår af ovennævnte, flyttede HQ uafbrudt, efterladende Gestaposprængte villaer bag sig, ødelagte lejligheder og mange ofre. Nogle gange gik flugten fra et logi ud ad bagdøren med alle kufferterne under armene, mens Gestapo brasede ind ad den anden dør. Kaj Mortensens private arkiv.

Nogle af de fire kvindelige kurerers arbejdsopgaver i Toldstrups hovedkvarter var følgende: Rejser overalt i Jylland – enkelte rejser til København – telegramkodning – chifrering og dechifrering af meddelelser – korrespondance med distriktslederne om sabotage m.m. – registrering af nedkastninger, transport, opbevaring og fordeling af våben m.m. – instruktioner og flygtningetransport.
Endvidere var arbejdsopgaverne: – daglig kontakt med hovedkvarterets telegrafister (skiftede uafbrudt adresse for at undgå pejling) – postafhentning, fremstilling af legitimationskort, kørekort, Ausweis – oplæring i våbenbrug, lynhurtig sammenpakning af kartotek og korrespondance, dersom de skulle blive overrasket af tyskerne. I yderste fald destruering af samme ved hjælp af håndgranat og brandbombe som en sidste udvej.

December.
Aalborg. Toldstrup havde i kort tid HQ hos prokurist Viholm, Vesterbro 61, og omkring den 10. december flyttede HQ til Grenaa.

Grenaa. HQ var hos provstinde Hein i Storegade. Provsten var bror til Piet Hein, som sad i tysk fangenskab.
Grenaa. Den 11. december 1944 var Toldstrup med stab hos pastor Holm, og det nye hovedkvarter var straks parat til at optage forbindelse til og fra Grenaa. Toldstrup overnattede hos pastor Holm i Grenaa, og pigerne boede i værelser oppe under taget i præstegården, måske et lidt koldt værelse med is på vaskefadet og rim på væggene om morgenen.
Grenaa. HQ var til sidst hos en smed i et dejligt gammelt bindingsværkshus.

Hobro. Toldstrup flyttede til Hobro, hvor HQ først var hos lærer Jensen.
Hobro. Hovedkvarteret blev herefter oprettet i baghuset hos de ugifte søstre Henriksen (Moster og Søster). De to søstres bolig kunne findes via små smøger, og her kunne man komme bagind til baghuset ved Kibsgaards Boghandel i Algade 23.
Disse elskelige damer var i familie med slagteren i Hobro, så man fik god mad på bordet. Toldstrup kunne altid henvende sig til søstrene, når han manglede plads til hovedkvarter. Der var dog et MEN! På grund af skrivemaskinens klapperen kunne den ikke benyttes om natten. Hos søstrene gik det godt længe, men så blev en mand, som kendte adressen på HQ, arresteret, og straks måtte Moster og Søster gå under jorden. HQ blev efter julen 1944 flyttet til Aalborg. I Hobro var der også hjælp at hente ved kordegn Rasmussen og frue.

Jul i Aidt.
Da julen nærmede sig, meddelte Toldstrup England, at han havde givet sine folk otte dages juleferie, og Toldstrup havde advaret dem alle om, at Gestapo godt kunne finde på at aflægge dem et besøg juleaften. Ønskede man at være sammen med sin familie, måtte det være hos venner og bekendte. Gennem bekendte havde Toldstrup fået adressen, og nogle dage før jul henvendte han sig hos dyrlæge Helge Rasmussen i Aidt og bad om husly for familien og Gertrud. Toldstrup og hans kone Aase og deres to ældste børn i 4-5 års alderen fejrede julen hos dyrlægen, som var bror til Søster Ragna, der var diakonisse i Aalborg. Toldstrup var blevet far for tredje gang. Den 16. november havde hans kone på Holstebro Sygehus født en pige. Dagen efter havde Toldstrup med bevæbnede vagter, der tog opstilling udenfor, været på sygebesøg hos hustruen og den nyfødte datter. Den lille pige blev dog passet af svigerforældrene, da man ønskede at frede juleaften for de to større børn.

Juleaften slappede man af, men allerede næste dag skulle der laves telegrammer. Dog fik Gertrud lov at komme med ud til en kalvefødsel ind imellem telegrammerne.
Hos dyrlægefamilien Rasmussen i Aidt holdt man en hyggelig jul, men fjerde juledag var man væk igen, og nu fik man travlt, da England adviserede om nedkastninger nytårsaften.

Hobro. Efter endt juleferie var Toldstrup med staben tilbage hos ”Moster og Søster” i Algade 23.

1945.

Januar.
Aalborg. Læge Thorkild Warberg, Nørre Trandersvej 33 i Vejgård, husede også Toldstrups HQ. Lægen havde huset flere eftersøgte personer, blandt andet havde politibetjent Henrik Wessel Platou boet illegalt hos Warberg. Platou blev senere henrettet i Ryvangen den 10. marts 1945. Men også i Vejgård blev HQ sporet af Gestapo, og heldigvis var hele HQ og Warbergfamilien over alle bjerge, da de ankom. Senere sprængte Gestapo villaen i luften.
Aalborg. HQ hos læge Greisen, Nørregade 28. Når der skulle udveksles telegrammer mellem Toldstrups kurerpiger og telegrafisternes kurerer, skete det i en periode hos Poul Utoft Hansen i Gravensgade. Udvekslingen kunne også ske på åben gade mellem kurererne i en almindelig sludder, og telegrammerne kunne være skjult i en avis eller i en æske flødeskumskager. Der måtte hele tiden skiftes mødesteder for ikke at vække mistanke.
Februar.
Aalborg. HQ hos ingeniør Palle Hansen, Istedgade 37.
Aalborg. Hovedkvarter i Jens Bangs Stenhus hos apoteker Strøyberg. Her havde Kirsten og Gertrud et lille værelse helt oppe under taget og kunne sove på en gammel sofa. Der var spærretid, og ingen måtte gå ud om aftenen. Apotekeren, som ejede stenhuset, behandlede dem fint, og Toldstrup fik gæsteværelset at sove i.
Aalborg. Manufakturhandler Skjødt, Boulevarden, husede hovedkvarteret.

Marts.
Aalborg. Først i marts havde hovedkvarteret været i Papirhuset, Prinsensgade, hos fru Karen Jensen. Karen var en meget modig værtinde, men hendes baglokale var lige lille nok til at huse et hovedkvarter.
Gestapo gjorde livet usikkert i Aalborg, og Toldstrup besluttede at tage til Salling.
Salling. Hovedkvarterets besætning blev nu minimeret til tre personer og kun med det mest nødvendige kontorudstyr. Det var en gammel papkuffert med arkivet, en skrivemaskine og de mest nødvendige personlige ting, og nu var næste logi hos godsejer Jacobsen på godset Kjeldgaard nord for Selde.
Dr. Rask, lægen i Selde, havde skaffet husly hos godsejeren. Han hyggede sig med at rulle cigarer i riddersalen. Cigarbladene var hjemmedyrkede og hang til tørre under lofterne. Toldstrup, Kirsten og Gertrud boede hos ham en tid.
Selve området var vanskeligt at operere fra, for telegrafisterne havde besvær med at finde sendesteder i den egn med meget spredt bebyggelse, og så var det nemt at pejle telegrafisterne, når de sendte deres prikker og streger ud i æteren.
En meget tidlig morgenstund den 3. marts kom en af dr. Rasks drenge cyklende ned til Kjeldgaard og fortalte, at Gestapo var i lægeboligen i Selde, men at hans far var sluppet væk i tide. Når Gestapo havde været hos dr. Rask, kunne man også forvente, at de ville komme til Kjeldgaard.
I stor hast blev det beskedne kontor pakket ned i papkufferter, og kort tid efter gik det ad små markveje og stier til Sundsøre, hvor de kom med færgen over til Hvalpsund. Derfra vendte de for en kort stund tilbage til Aalborg. Den unge Rask havde med sit varsel reddet alle de andre kontakter i Salling. Det blev en meget mager dag for Gestapo.

Sundsøre. Kroejer Jacobsen i Sundsøre havde også HQ på sin kro, og ved hans skrivebord blev telegrammerne til London udfærdiget, derefter afleveret til telegrafisten, som så sendte fra Skive. Kirsten blev sendt af sted på cykel til Breum, hvor hun mødte telegrafistens kurer, og denne kurer skulle være i Skive inden kl. 15. Den 21. marts forlod Toldstrup, Gertrud og Kirsten kroen.

Roslev. Forbindelsesstedet i Salling blev nu hos farmaceut Kaagaard i Roslev.
Toldstrup havde gode forbindelser på Salling fra sin tid i Skive, og lægen Anton Rask i Selde var hans fortrolige ven.
Rask blev den 21. marts tilknyttet hovedkvarteret som diplomatisk rådgiver. Dette var ikke nogen dårlig ide, når det kogte lidt i Toldstrups sind. For øvrigt var det her, at grundstenen til Ranum Konventet blev lagt, og et møde blev aftalt. I Breum Præstegård hos Ole var der også kontakt mellem kurererne.

April og maj.
Aalborg. Ingeniør Asger Enggård på Østerbro 49 stillede sin lejlighed til rådighed for HQ.
Aalborg. Jernfirmaet og dettes ejer fabrikant P. C. Petersen i Toldbodgade gav husly til HQ.
Aalborg. HQ hos oplysningsbureauet, Danmarksgade.

Hadsund. Hovedkvarteret blev oprettet hos plantageejer Engberg på gården
”Marienhøj”, og det var det sted, der husede HQ i længst tid. Når Toldstrup med staben havde hovedkvarter i mindre byer som eksempelvis i Hadsund, hvor plantageejer Engberg og hans kone havde overladt dem førstesalen på Marienhøj, måtte telegrafisterne have sendesteder spredt rundt på egnen, hvor de kunne finde folk, der turde lægge hus til. Marienhøj var et idyllisk sted. Den øvrige del at staben blev indkvarteret hos pastor Thomsen, vognmand Heyn og apoteker Gorm Knudsen, mens hotelejer Kjær Olsen modtog og havde ansvaret for den daglige post, som var omfattende. Det var også i Hadsund, at Toldstrup, der var dygtig til forklædninger, fik chokeret alle. Toldstrup havde forklædt sig som luftværnschef i fuld uniform.

Toldstrup havde været væk, og efter en dag på farten kom han ved midnatstide tilbage til sit illegale logi i Hadsund ved pastor Thomsen og fru Pauline.
Ved siden af præsteboligen lå skolen, som tyskerne havde beslaglagt. Skolen var godt bevogtet af tyske vagtposter, og da Toldstrup var på vej mod døren i præsteboligen, kunne han høre den tyske vagtpost komme nærmere. Toldstrup ringede det aftalte signal på dørklokken og håbede, at døren ville blive åbnet hurtigt. På første sal var Bent vågnet og pastor Thomsen kom også ud fra sit soveværelse. Bent var overbevist om, at det var tyskerne, der var kommet og ville ind.
Bent havde sagt til pastoren, at han skulle lukke op, og hvis det var tyskerne, skulle han træde til side, så det var nemmere for Bent at forsvare sig med sin Colt 45. Udenfor kunne Toldstrup høre, at det var pastor Thomsen, der var på vej ned ad trappen for at åbne døren, og Toldstrup kunne høre den tyske vagtpost nærme sig.
Pastor Thomsen åbnede døren og kunne se, at det var en person i uniform – han trådte som aftalt med Bent til side, og Toldstrup gik frem. Da genkendte Thomsen Toldstrup, og forfærdet sprang han ind foran Toldstrup. Da Toldstrup kiggede op, så han Bent stå på afsatsen med sin Colt 45. Det kunne være gået meget galt. Der var HQ på Marienhøj frem til den 6. april, og her sluttede det så.
Gestapo havde fået færten af HQ, og det drejede sig også kun om minutter, før alle var faldet i Gestapos hænder. Det var en kvik telefondame, der advarede dem, og de flyttede straks tilbage til Aalborg.

Her følger en beretning fra Skelund nær Hadsund skrevet af Elsa Zætteberg
”Tyskerne blev indkvarteret her i byen i begyndelsen af 1943. De tog forskolen, hotellet og to huse. Desuden var de indkvarteret i præstegården og andre steder i byen, hvor der var gode og opvarmede værelser, for der skulle være stil over det.
Præstefamilien var ikke glad for indkvarteringen, præsten tog del i modstandsbevægelsen. Man kan vel sige, han var aktiv, men på en passiv måde som var farlig, hvis Gestapo opdagede det. I præstegården var der gennemgangslejr for eftersøgte og folk, som måtte flygte til Sverige.
I lægeboligen var de heldigere, der kom også en tysker og skulle bo, men han nåede aldrig at installere sig, for værelset var ikke tilfredsstillende, idet der ikke var gulvtæppe, så han tog sine ting og gik igen, og glade var Frank Jørgensens. Der var en særlig grund, for de var med i modstandsbevægelsen, og fra deres hus blev der sendt meddelelser til England”.

Fru Jørgensen har fortalt om kontakten til England
“Præsten fra Hadsund, som organiserede det, ringede til Frank Jørgensen og spurgte om han kunne tage en patient, og de bestemte så en tid, hvor vedkommende skulle komme, og når det var aftalt, satte lægen sig ved telefonen og ventede. Der kom så en mand og gik op på øverste etage, stillede senderen op og gik igen. Efter et stykke tid kom manden, som skulle sende meddelelsen til England. Mens alt det stod på, holdt fru Jørgensen vagt fra et vindue i et værelse på 1. sal, og hun havde udsigt over en del af byen. Hun skulle advare manden, som sendte, og når det hele var overstået, pakkede han senderen og forlod huset lige så stille, som han kom.
De kendte ikke manden og ikke hans navn. Når det hele var ”overstået” ringede lægen til præsten og sagde, at patienten var klar. En gang havde tyskerne næsten fået sig pejlet ind på dem, og fru Jørgensen sagde, at få minutter efter, at manden havde pakket det hele sammen og forladt huset, holdt to pejlevogne udenfor. Denne form for frihedskamp er der ikke blevet talt meget om, men den kunne være farlig, hvis Gestapo fandt frem til dem. Frank Jørgensen husede også folk, som var på flugt fra Gestapo.
Toldstrup taler på Nytorv i Aalborg den 6. maj 1945.
På fotoet er også A. J. Jørgensen og pastor Schou.
Foto og tekst: Martin T. Madsen.

Aalborg. Her gav bankdirektør Ove Valeur logi til HQ i Nationalbanken på Gammel Torv, og den 4. maj 1945 om aften, da BBC udsendte frihedsbudskabet, sad alle med blandede følelser. De var lykkelige, fordi de havde overlevet alle strabadserne, og fordi det var Montgomery og ikke russerne, der stod som sejrherrer i Danmark, men de tænkte på Norge, hvor tyskerne endnu ikke havde kapituleret.

Aalborg. Befrielsesdagene den 4.-5. maj 1945.
Toldstrup og folkene flyttede nu hovedkvarteret ind på Hotel Phønix, og så var de pludselig dagens helte.

Folk rev mørklægningsgardinerne ned og brændte dem i gaderne, satte lys i alle vinduer, og der var glæde og folkefest i hele Aalborg, ja, hele Danmark festede som aldrig oplevet før eller siden. Engelske soldater på kampvogne kørte op gennem Jylland, og allierede landede på flyvepladserne. Folk råbte hurra i dagevis. I den sidste måned af besættelsestiden boede Toldstrups hustru sammen med Vangs kone, som var kommet tilbage fra Sverige, og på lejlighedens dørskilt i Nørresundby stod der med svungne bogstaver:” Fru Victoria Sejersen”.

Gertrud Pedersen skrev
”Vi blev fejret og hædret og skrevet om i aviserne, og det ville næsten ingen ende tage på, hvor nationale alle var. Men vi kunne nu godt huske, hvor svært vi havde haft ved at skaffe støtte, da vi virkelig havde behov for den, men da var det farligt.

Vi, der kæmpede sammen dengang, og som har overlevet indtil nu, holder stadig sammen, og selv om vi ikke taler ret meget om den tid mere, så ved vi alligevel med hinanden, hvad vi havde sammen, og hvad den tid betød for os.
Efter befrielsen blev en allieret krigsfange, Johansen, den 7. juli 1945 afhørt af kriminalpolitiet i Aarhus, og han kunne fortælle, at en stikker med dæknavnet “Thora”, som var Grethe Bartram, havde været ude efter Toldstrup, og fra Thora var der indgået mange anmeldelser mod Toldstrup. Hun vidste, at Toldstrup disponerede over 3.000 kr. om måneden, og at han brugte dem til forklædninger.
Der stod endvidere, at Toldstrup var chefen for modtagelse af nedkastede våben i Jylland og sørgede for våbnenes fordeling, samt at han var chef for den illegale udrejse til Sverige. Gestapo var klar over, at Toldstrup var identisk med toldassistent Jensen fra Skive. Alle oplysninger er med forbehold.

Buste af Toldstrup i Rebild Bakker. Foto: Ole Rønnest.

Af Jesper Langballe.

Om Ranumkonvent 1.

Om Ranumkonvent 2.

Om Ranumkonvent 3.