Våbenmodtagepladser

Klik på billedet og du får det i stor størrelse

Om nedkastningspladserne i Vendsyssel. 

Hvorfor er der ikke skrevet om alle pladser i Vendsyssel? 

Hvorfor er der ikke skrevet om alle modstandsmændene i hele Vendsyssel? 

Svarene er til tider svære, og der er nogle pladser, der ikke kan skrives meget om, da der ikke var megen aktivitet eller ingen aktivitet på den pågældende plads. Nogle pladser findes der ingen beretninger fra/om pladserne/pladsen.

Der mangler også mange enkeltmands historier fra Vendsyssel i forhold til, hvad der findes i det øvrige Danmark. Meget er blevet gjort fra forfatterens side fra 2012. Over 220 familier er blevet kontaktet skriftligt pr. rigtigt brev med postbud. 

Toldstrups pladsbøger fra Rigsarkivet givet så præcise oplysninger som arkivalierne tillader det. Der er ikke skrevet meget om de ventepladser der var i Vendsyssel. Ventepladserne var i det tilfælde at der KUNNE have været behov for hurtig ekstra forsyninger fra England. Ventepladserne kunne også bruges i tilfælde af en anden plads blev opdaget af tyskerne eller lokale nysgerrige danskere som også var et stort problem landet over, hvor der modtaget våben fra de allierede. Sladder var også en modstandsbevægelsen fjender. 

Et andet underligt ord er “Tabejam” alias “(Tj)” i forbindelse med det engelske plads nummer. Englænderne brugte “Deres” numre og herhjemme brugte Toldstrup sine danske pladsnumre. Endeligt brugte man et kvinde eller mandenavn når der skulle gives besked over BBC om at pladsen skulle være aktiv den kommende nat. Det kan godt give forvirring nu til dags, men under krigen var de danske modstandsfolk ude på nedkastningspladserne jo ikke klar over de engelske numre. De kendte kun det danske kaldenavn. Eksempelvis: ”Bruno”. I Danmark og i England brugtes der det samme generalstabskort 1:100.000. 

På den måde var det meget nemmere i korrespondancen mellem Toldstrup og SOE i England at finde nøjagtig de samme modtagepladsers placeringer rundt om i Jylland. Modtagepladser hedder nedkastningspladser alt efter hvad en selv mener korrekt, men det er det samme. 

Kodeord/kodenavn på pladserne var for at sikre sig at der blev nedkastet på den rigtige plads. Men fejl skete der, og dette skyldtes den korte indøvningen med nedkastninger. I den tid hvor der blev nedkastet flest våben, sprængstoffer og folk, var i perioden fra sen medio 1944 og lige til en dag før befrielsen.

Der kan have været mangler i Toldstrups arkiver, sider der er blevet væk med årene, nedkastninger der af forskellige grunde ikke er blevet registreret eller måske fejlregistreret.

Men hjælp fra andres enorme viden og mine undersøgelser, går jeg ud fra at alle oplysningerne er 95% korrekte.

Med disse oplysninger, drager du måske rundt i Vendsyssel med en GPS i hånden og finder de steder, hvor kimen til denne bog blev skabt under livsfarlige omstændigheder med livet som indsats. Måske tager du dine børn med og fortæller om hvad det betød for Danmark, at der kom noget andet ned fra himlen, end lige regn og sne.

Ejeren af gården beliggende Terpetvej 219, Hr. Jensen har kontaktet mig i dag den 25. februar 2013.

Når I kører søndagstur ud til nedkastningspladsen Tj 111. (Kærholms Gård) såvil Hr. Jensen påpege at det ikke hedder Kærholms Gård nu til dags. Det hedder Hjelmkærgård og i Geodætisk Instituts kort fra 1950 står gårdens rigtige navn ”Hjelmkærgård” Dette navn har gården haft lige siden, den blev udstykket fra Ås hovedgård i 1916.

Men i Geodætisk kort anno 1943-45 står der ”Kærholms Gård” hvor der skulle have stået Hjelmkærgård. Og jeg er nødt til at bruge dette kort fra 1943-45 for at forholde mig til historiens korrekthed. Ellers kommer der andre historikere med ekspertise i besættelsestiden i Danmark og rykker mine øren ildrøde og det gør ondt. Jeg hejser det hvide flag og holder mig neutral i forhold til Geodætisk Instituts korts påtegninger af stednavne.

Og nu vil jeg på bedste vis prøve at forklare hvorfor jeg ikke bare kan slette Kærholms Gård fra Toldstrups Pladsbøger, SOE dokumenter fra England, min hjemmeside og den kommende bog.

Forklaringen kommer her:

Da Modstandsbevægelsens Jyllandsledelse og Toldstrup skulle finde velegnede nedkastningspladser i Jylland gjorde man det blandt andetud fra Geodætisk kort fra 1943-45.

Toldstrup havde den omtalte kortbog ved sin side, når han var ude for at førstehåndsgodkende en nedkastningsplads. Når en nedkastningsplads var blevet anbefalet og tilset af Toldstrup, blev sidetallet i kortbogen fra 1943-45 skrevet ned (i dette tilfælde side 5) og dernæst kvadratet, B2. Så blev der skrevet i eksemplet Kærholms Gård, at selve nedkastnings stedet var midt i ”kær” i Kærholms Gård. Til sidst var det SOE der afgjorde om pladsen var velegnet til nedkastninger.

I november 1944 havde Kærholms Gård pladsnummer 042 og senere 147. I England hed pladsent Tj 111. (Tablejam 111). 

Nedkastningspladsen ligger ved Terpetvej 219 på markerne ved siden af gården og bagved. I bedes venligst undlade at trampe marken ned. Det er privat område.

Tak for Jeres opmærksomhed og god fornøjelse med GPS.

Kortet ovenover er venlig udlånt af ”Kort og Matrikelstyrelsen”