Våbennedkastninger

Klik på billederne og du får dem i stor størrelse
Fra Toldstrups hovedkvarter sendes denne meddelelse ud til pladserne. Kaj Mortensens arkiv.
Containere- Udlånt af Lars Mosgaard.
OM VÅBENNEDKASTNINGER
Næsten hele Danmark lyttede til BBC, men i sagens natur var især alle nedkastningsfolkene ivrige lyttere. Ved udsendelsens slutning sendtes hilsener til flere navne. Det kunne f.eks. være: “Poul, Gerda, Per, Irene”. Når en gruppe hørte sit pladsnavn, var dens medlemmer klar over, at den aften skulle de måske af sted til modtagepladsen.
Overalt i Danmark sad folk aften efter aften og lyttede troligt til de efterhånden trivielle særmeldinger fra BBC, når der blev sendt til Danmark. Alle forstod, at det drejede sig om ordrer til den danske undergrundshær, og de fleste gættede sig til, at det handlede om våbenforsyningerne.
ET MODTAGEHOLD
Det kunne bestå af en gruppefører, “tre hvide lygteholdere og en rød”. Der var få vagter eller flere alt efter pladsens beliggenhed samt personel til indsamling af det nedkastede. Vagternes opgaver var at holde udkig efter containerne og det personel, der skulle assistere ved indsamling og læsning af containere og faldskærme. Men vagterne skulle også tælle, hvor mange containere der kom ned, samt hvor mange skærme, der åbner sig. I nogen tilfælde kom der agenter med ned, og disse skulle man holde særligt øje med. Som det første skulle agenterne bringes bort fra pladsen.
Det var derfor nyttigt, hvis modtagegrupperne omfattede læger og dyrlæger, der havde tilladelse til at køre trods besættelsestidens generelle forbud mod privat bilkørsel. Opsamlingen kunne vare mellem 20 og 30 minutter, men den kunne også tage længere tid, og den lyse morgenstund kunne nærme sig, hvis droppet havde drillet, og noget var blevet væk, eller en container var ødelagt. Det var et opslidende og hårdt arbejde, og tillige skulle folkene bagefter passe det daglige arbejde.
MODTAGEPLADSENS EGENSKABER
En velegnet plads skulle vurderes efter en lang række kriterier:
Pladsen skulle ligge et øde sted og mindst 4-5 km. fra den nærmeste tyske lyttepost eller andre tyske installationer. Modtagepladsen skulle have en vis størrelse og ikke for høje træer i pladsens nærhed. Hvis faldskærmen fik fat i trætoppene, skulle modtageholdene bruge mange timer på at få en container ned derfra og i nogle tilfælde fælde hele træet for at få den vigtige forsyning med i sikkerhed for tyskerne. Også dårligt vejr med blæst kunne give temmelig megen afdrift i faldskærmene, og containerne landede langt væk fra det tilsigtede modtagested.
PLADSENS STØRRELSE, MULIGHEDER OG SIKKERHED
Pladsen skulle helst være 600-800 meter, formet som et rektangel og med den længste side liggende i den fremherskende vindretning. Fast jordbund og et terræn så fladt som muligt var ønskeligt. Desuden var der brug for gode gemmesteder i pladsens nærhed, hvis godset af en eller anden grund ikke kunne nå at blive lastet til hurtig bortkørsel. I nogle tilfælde havde man forskellige sindrige gemmesteder, f.eks. dybe huller, hvor en container kunne stå lodret i selve hullet og stå dækket til med områdets vegetation.
PLADSENS NAVN, BELIGGENHED OG KODER
For at gøre det nemmere at forstå, hvad man i Danmark mente med en ny modtageplads og dennes placering, blev de samme kort benyttet i England og i Danmark, nemlig Geodætisk Instituts Generalstabskort 1: 100.000, 3. udgave 1940.
Instruktioner fra Toldstrup til samtlige pladser
“Lygte Nr. 1 skal morse bogstavet langsomt og omhyggeligt og forholdet mellem Prik og Streg er 1:3. Lygterne bruges saaledes: Der tændes, naar der høres Motorstøj i nærheden af Pladsen. Naar Maskinen kommer, sigter man efter den med samtlige Lygter, idet man stadig følger den paa dens Fart.
Saa snart Dropning har fundet Sted, slukkes alle Lygter og maa altsaa ikke tændes igen. Der maa ikke opstillles ekstra Signallygter for at hidkalde Maskinen.
Er Pladsens Beliggenhed en saadan, at een Lygteopstilling maa paaregnes at være utilfredsstillende, maa den kasseres. Skal der modtages Personel, maa Føreren: Personligt tage imod Manden, overtage alt kompromitterende for Manden, fjerne ham fra Pladsen snarest, sikre at Manden og hans Smaapakker kommer i rette Hænder. Naar der kommer Pakker, udpeges bestemte Folk til at tage sig af disse. Så snart Pakken er kastet, begiver Folkene sig til Stedet, hvor den lander, da den ellers kan være umulig at finde.” 
En nedkastning på 12 containere og som regel 2 pakker havde en samlet vægt på cirka ca. 2 tons. Containerne havde forskellige størrelser, og der var forskellige typer af nedkastninger (drop).
Når 12 containere og ofte 2 pakker blev droppet, var det en halv ladning, der blev nedkastet. 
Der var tre arter af drops: Fox, Tiger og Lion. Efterfølgende beskrives, hvad en HEL ladning på 24 containere indeholdt:
FOX:
–                     50 US karabiner
–                     8 Brengun maskingeværer
–                     22 Stengun maskinpistoler
–                     380 Mills ”Ananas” håndgranater
–                     20 revolvere, formentlig cal. 38, Webley, Endfield eller S  & W
–                     18 pistoler, 9 mm., formentlig canadisk ”Hi Power” (Browning)
–                     40 granater til bazooka
–                     4 bazookas
–                     30 kg plastisk sprængstof
LION:
–                     10 stk. Lee Endfield geværer
–                     8500 stk. 7,5 Amm. til Lee Endfield gevær
–                     6000 stk. MG AMM. til Bren gun maskingevær
–                     6000 stk. MP Amm. til Sten gun maskinpistol
–                     40 stk. magasiner til Sten gun maskinpistol
–                     150 stk. Mills “Ananas” håndgranater
–                     20 stk. Gammon håndgranater
–                     28 stk. Pistoler med ammunition
–                     2 containere med “S” (skjorter, trøjer, vindjakker, 8 par støvler, sokker,
                    m.v. samt forbindingspakker).
TIGER:
–                     4 Bren gun maskingeværer med tilbehør og ammunition
–                     2 Bazookas med granater
–                     40 pistoler, formentlig cal. 45 Colt M/1911
–                     30 revolvere, formentlig cal. 38, Webley, Endfield el. S & W
–                     90 Mills ”Ananas” håndgranater
–                     1000 pk. sprængstof
–                     30 rl. detonerende tændsnor
–                     110 rl. alm. tændsnor
–                     150 rl. isolerbånd
–                     90 æsker á 4 stk. “tågesignaler” til jernbanesabotage
–                     150 æsker á 6 sprængblyanter rød
–                     150 æsker á 6 sprængblyanter hvid
–                     100 æsker á 6 sprængblyanter grøn
–                     40 æsker á 6 sprængblyanter gul
–                     40 æsker á 6 sprængblyanter blå
–                     2400 detonatorer
–                     8 stk. lærred m.m.til sprængningsarbejder
På denne registrant ses hvor pladserne lå dengang i 1942, 43, 44 og 1945. Ophavsmanden er ukendt.
Brev fra “Støvring” som er dæknavnet for nedkastningschefen Toldstrup i dette brev. Lederne af modtagepladserne får en hilsen og besked på at blive i hvert deres distrikt. Privat Arkiv.
Lokale regnskaber fra modtagepladserne i Østjylland. Ophavsmanden er ukendt
Den omtalte mindesten. Fotografen er ukendt.
Vi må aldrig glemme at mindes. Beklager at dokumentet er så mørkt, men det er fra et billede negativ.
Planlægningen.
Faldskærmsfolk kom til Haslev. Avisens navn er ukendt.
Meddelelse til pladserne fra Toldstrup. Privat samling fra Kaj Mortensens arkiv.
Et lille udsnit af en nedkastnings liste fra Jylland. Ophavsretten er ukendt. Men det er sikkert og måske fra Toldstrups arkiver.