Beskrivelse
VÆLG 3 FORSKELLIGE BØGER MELLEM DISSE 7 UDGIVELSER:
”Vendsyssel under besættelsen”
”Østjylland under besættelsen”
”Aalborg og det sydlige Nordjylland under besættelsen”
”Det vestlige Nordjylland under besættelsen”.
”Midt og Vestjylland under besættelsen”.
“Efterkrigstiden fra hverdagen 1945 – 1950″ (bind 6. del 1.)
”Efterkrigstiden fra hverdagen 1945 – 1950” (bind 6. del 2.)
VED BETALING/KASSEN ER DER ET FELT DER HEDDER: ”Yderligere information – Bemærkninger til ordren” HER SKRIVER DU HVILKE 3 BØGER DU ØNSKER AT KØBE.
HJÆLP MED DIN HISTORIE
SKRIV OM DIN HVERDAG FRA 1950 TIL 1960 TIL BIND 7.
HAR DU LIDT TID TILOVERS TIL BIND 7 og ønsker du at skrive dine erindringer til en ny spændende bog, bør du kontakte forfatteren Pernille Ann Pedersen omkring dine hverdagsoplevelser, andre spændende historier fra dine gemmer. Indsamlingsperioden er nu nået til periode fra 1950 til 1960. Din/jeres historie/beretning behøves IKKE at handle om besættelsestiden eller krig generelt. Du må skrive op til 30 sider og gerne foto og tegninger med. Det er meget nemmere end du tror.
DEADLINE ER JULEAFTEN 2023.
MAJ 2023. På nuværende tidspunkt har Pernille Ann Pedersen snart udgivet 6 bind på samlet 4.400 sider. Dette store værk, hele serien begynder i 1940 da Danmark blev besat af tyskerne.
De 6 første bind er hver enkelt udgivelse på over 700 sider og handler om besættelsestiden i Vendsyssel, hele Nordjylland, Himmerland, Øst- og Vestjylland ned til Ringkøbing Amt og i lige linje over til Fredericia.
DET ER VIGTIGT. Når der skal indsamles beretninger og historier fra det danske folk, er det ikke et minut for sent at begynde indsamlingen nu.
Tiden løber hurtigt, for hurtigt- og lige med ét er vi nogle gamle nedslidte kroppe der sidder i gyngestolen og drømmer tilbage på de gode gamle dage. Alle disse minder skal vores efterkommere også have mulighed for at læse, SÅ NU skal indsamles historier, beretninger, fotos, aviser og blade fra hele landet og det hele samles i en bog på over 700 sider. Du skriver alt det ned du ønsker at dele med hele Danmark. Skriv så godt du kan for vores korrekturlæser skal nok finde de grammatikfejl vi alle laver.
Bind 7. udgives i 2024 og dækker denne gang hele Danmark.
Har du oplysninger så ring venligst til forfatteren på 28.91.13.90.
Du kan også skrive til Pernille. MAIL: forlaget.vrejlev@gmail.com
SÅDAN BEGYNDTE DET HELE…
OM DEN FØRSTE BOG. Bogen ”Vendsyssel under besættelsen” skulle have været et lille hæfte på 30 sider og kun til familien. Men ”Vendsyssel under besættelsen” blev meget, meget større end de planlagte 30 sider og beskriver nu med sine 712 sider, enorme mængder af detaljer og spændende historier om Vendsyssel i 1940-45.
Indsamlingen af arkivalier til den første udgivelse er gjort af forfatteren, Pernille Ann Pedersen, i perioden 2011 til 2017 og med hjælp fra 500 vendelboer, historikere og specialister.
Ud over mangfoldigheden af faktiske oplysninger og mange dokumenter gengives her en mængde personlige breve og rapporter, som giver bogen et dybt troværdigt, menneskeligt præg. Dette er historieskrivning, hvor store linjer kombineres med et væld af personlige beretninger om lokale aktiviteter mod den tyske besættelsesmagt i form af illegal presse, sabotage, våbenmodtagelse og kontakt med England og Sverige. Resultatet er blevet et værk, som både i dybde og bredde tegner et rigt facetteret billede af den aktive modstandskamp i Vendsyssel.
OM ALLE UDGIVELSER…
Hver udgivelse har også fået hjælp fra specialister på hver sit fagområde vedrørende besættelsestiden i Danmark.
Der er blevet skrevet om serien at den er et overflødighedshorn af viden om besættelsen. Der ligger et enormt arbejde bag bøgerne, der virkeligt går i dybden med beskrivelser af både små og store begivenheder.
I forgrunden står de mange personlige historier og beretninger fra de modige modstandsfolk hvordan de oplevede besættelsestiden.
Bøgerne står stærkt sammen om modstandskampen i det jyske.
Der kan læses meget mere om hele projektet:
www.besaettelsenijylland.dk
DE 6 FØRSTE BIND ER SKREVET OG LAVET SOM ET RENT NON PROFIT PROJEKT OG DET ER EN LILLE HOBBY.
Bøgerne er blevet fremstillet med frivillig og gratis hjælp fra folk, der har bidraget med en håndsrækning til hvert bind i form af korrekturlæsning og indsamling af arkivalier. Hverken Forlaget Vrejlev, der udgiver bøgerne, eller forfatteren tjener én eneste krone på udgivelserne. Ingen, absolut ingen bliver lønnet i projektet. En stor tak til alle fonde og private.
Et evt. overskud vil blive doneret til: ”Frihedsmuseets Venners Fond” når regnskabet gøres op et år efter den sidste udgivelse, som bliver bind 6.
Måtte bøgerne blive læst som det, de er: Et minde om år i Danmarks historie – år, hvor et lille folk gik i kamp mod en overmægtig fjende for at genvinde sin frihed og sit lands ære. En kamp sammen med vore store allierede, som blev fulgt af den civiliserede verden, og som til sidst resulterede i sejr og frihed til det danske folk.
I 2018 modtog forfatteren Pernille Pedersen ”Niels Ebbesen medaljen” for bogen ”Vendsyssel under besættelsen”
Fotoet er fra bogreceptionen for det første værk: ”Vendsyssel under besættelsen”. Receptionen blev holdt på Vrejlev Kloster i Vendsyssel i 2017. På billedet holder godsejerfruen, fru. Holst, en engelsk faldskærm frem for den ældre generation der husker tiden. Min morfar og hans modstandsgruppe var ude og modtage våben ca. 21 gange på markerne i Østvendsyssel. Lige netop faldskærmen på billedet har min morfar modtaget en mørk nat ude på våbenmodtagepladsen i 1944/45. Min morfars gruppe gemte våben og sprængstoffer i Vrejlev Klosters staklade, godsejeren deltog selv. Den blå silke faldskærm på billedet har ligget på loftet i Vrejlev Kloster i over 77 år og er stadig i fin stand.
Bøgerne kan købes eller bestilles hjem hos alle landets boghandlere og de mange internetboghandler samt på forlagets hjemmeside og webshop.: www.besaettelsenijylland.dk
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.